Du kan komme her for morgenmaden, den gode kaffe og de sprøde crossiants, for de gode drinks og stemningen. Og fordi alt er øko.
Når du står på Vesterbrogade ud for nr. 66 tænker du ikke, at der gemmer sig en grøn og utrolig hyggelig cafe inden bagved de sorte porte. Men gå ind og kig..
66 Guldsmeden åbnede i 2002 som det første Guldsmeden hotel i København. Økologi har altid været prioritet højt (nu det økologiske spisemærke i Guld). Og det føles utrolig rart at sætte sig ind og vide, at alt hvad man spiser og drikker er rent og uden sprøjtegift.
Når du træder ind gennem porten, bliver du mødt af de karakteristiske Bali-lamper, der kendetegner Guldsmeden og den mørke port er omdannet til en stemningsfuld indgang til en stor gårdcafe, et orangeri (som kan bookes til møder) og en cafe med hyggelig terrasse.
Her er åben for alle, for møder, kaffe-dates, drinks med venner eller bare at hænge ud med sin computer. Der falder ro på, uanset om du slå dig ned i caféen eller de bløde lænestole på terrassen.
66 Guldsmeden er i familie med: Bryggen Guldsmeden x Babette Guldsmeden x Manon Les Suites x Axel Guldsmeden
Guldsmeden Hotels er medlemmer af Ecohotels.com der er en booking portal for hoteller med en certificeret profil. I modsætning til de andre booking portaler, tager ecohotels en meget mindre provision.