Hvad skal du kigge efter, når du vil handle med omtanke?

Hvad skal du kigge efter, når du vil handle med omtanke?

Sådan undgår du greenwashing og finder virksomheder med fokus på ansvarlighed.

Det kan være svært at blive klog på begrebet bæredygtighed, når brands og virksomheder “grønpriser” deres produkter med grønne og miljøvenlige budskaber i deres markedsføring. Uden altid at være tydelige omkring, hvad der konkret ligger bag.

Det er det, man kalder greenwashing: Når ord og fortællinger fylder mere end den dokumentation og de faktiske handlinger, der ligger bag. Så hvad kan du kigge efter, hvis du  gerne vil bruge din penge hos virksomheder, der tager et reelt ansvar?

Det bedste du kan gøre er at kigge efter certificeringer og miljømærkninger. Vi har lavet en oversigt over de anerkendte mærkninger, opdelt efter brancher. Find dem HER

Bæredygtighed er ikke en enkelt størrelse

Det er også vigtigt at slå fast, at bæredygtighed ikke er én fast standard, man enten lever op til eller ej.

I praksis handler det om mange forskellige hensyn, man som virksomhed har svært ved at leve op til samlet set. Så der findes ikke ét produkt eller én virksomhed, der kan være “fuldt bæredygtig” på alle parametre.

Derfor er det altid en god ide, at være skeptisk, hvis du møder virksomheder og produkter, der bruger brede begreber som “bæredygtig”, “grøn” eller “miljøvenlig” uden at forklare, hvad de konkret dækker over.

Vær derfor OBS på om de fortæller, hvad de konkret arbejder med og gør for at være bæredygtige – eller ansvarlige.

Hvad betyder ansvarligt producerede varer?

I stedet for bæredygtighed, vil du måske støde på ordet ansvarlighed. Det dækker i princippet over de samme elementer som bæredygtighed, nemlig at der i produktionen er taget hensyn til miljømæssige og sociale forhold for at reducere negative påvirkninger på mennesker, dyr og natur. Det kan fx være:

Miljø
Reduceret ressourceforbrug, valg af materialer med lavere miljøbelastning, genanvendte materialer og fokus på energi- og vandforbrug i produktionen.

Arbejdsforhold
Etiske og ordentlige arbejdsforhold i værdikæden, løn, sikkerhed og arbejdsforhold for de mennesker, der producerer varen.

Dyrevelfærd
I nogle brancher handler det om at undgå eller minimere brug af materialer fra dyr, hvor der ikke er taget hensyn til dyrevelfærd — fx i tekstil- og fødevareproduktion. I fødevarer handler det i sær om, hvordan dyrene bliver behandlet, om de har plads til at bevæge sig og får lov til at leve et anstændigt dyreliv.

Lokal produktion
Produktion tættere på os forbrugere kan reducere transport og give bedre mulighed for indsigt i værdikæden. Lokalt produktion kan dække over alt fra lokalt i byområdet, regionen, i Danmark og EU – helt afhængig af, hvilke produkter det drejer sig om.

Bæredygtigt forbrug

Typisk vil man snakke om at grøntsager er lokalt produceret tæt på, hvor de skal spises, mens tøj og vin typisk er lokalt produceret, hvis det er sket inden for EU grænserne. Lokal produktion reducerer transportafstande og minimerer miljøpåvirkningen af ​​fragt.

Stil de nysgerrige spørgsmål

Der findes ikke én rigtig måde at handle på. Men du kan lære dig selv nogle teknikker, der kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom:

Hvis du fx er faldet for et stykke tøj uden certificering, så undersøg: Hvor er det produceret? Hvilke materialer er brugt? Og findes der information om arbejdsforhold i værdikæden?

Hvis du handler på nettet, så gå bag om shoppesiderne og se, hvilke politikker og værdier, virksomheden arbejder efter. Hvis der slet ikke kan svares på nogle af dine spørgsmål, vil jeg gå igen og finde en anden butik.

Kan du i stedet finde det, du søger i genbrug?

Danskere hører til blandt de forbrugere i Europa, der køber mest nyt tøj. Fx er vores tøjforbrug 35% højere end i resten af verden, og vi køber i snit 15 kg nyt tøj pr. person om året. Alligevel ender 7 ud af 10 stykker tøj som “passivt” tøj i klædeskabet. Det er ubehageligt høje tal – men heldigvis let at ændre på.

Næste gang du mangler noget nyt, så kig i din nærmeste genbrugsbutik. Der er mange gode ting at komme efter, og du vil helt sikkert blive overrasket over, hvad det gør for både økonomien og dit forbrug, når du først er kommet i gang med at tænke i genbrug som et alternativ.

Genbrug og secondhand forlænger produkters levetid på og mindsker behovet for bruge nye råmaterialer i en produktion. Det er i sig selv en kæmpe gevinst.

Vælg produkter, der er lavet til at holde

Du kan finde fastfasion inden for både mode og tøjindustrien, og for begge gælder det, at produkterne er billigt og hurtigt produceret, så det matcher den nyeste modetendens. De er ikke designet eller produceret til at holde længe.

Når du køber nyt, så kig på kvalitet og design. Er det produceret til longlasting, så får du både selv glæde af det i flere år, du kan reparere det, sælge det videre, give det videre eller lade produktet indgå i en dele/bytte ordning.

Find virksomheder i GoGreen-netværket

På GoGreen Danmark kan du finde virksomheder, der arbejder med miljømæssige og sociale hensyn som en del af deres forretning.

Det betyder ikke, at de er perfekte, men at de arbejder med at reducere deres negative aftryk og gøre deres indsats mere gennemsigtig.

På hver virksomhedsprofil kan du se fokusområder, certificeringer og initiativer, så du lettere kan orientere dig og træffe dine egne valg.

👉 Udforsk GoGreen-netværket her: gogreendanmark.dk

👉 Se hvad vi kigger efter, når vi inviterer virksomheder ind på GoGreen Danmark platformen

Kilder: ecolabel.dk Forbrugerrådet Tænk