Chokolade skal ikke smage af børnearbejde

Det bliver mere og mere problematisk at købe en plade chokolade med hjem til fredagshygge med børnene. Ikke fordi kakaoindustrien har ændret sig, men fordi vi som forbrugere bliver mere oplyste om industriens umenneskelige forhold. Den søde fredagssnack kommer måske til at smage bittert med tanke på, at den med størst sandsynlighed er lavet af slavegjorte børn under farlige forhold.

Af Line Rathsach

Næsten al den chokolade du kan finde i danske supermarkeder i dag, er lavet med børnearbejde. Hele 65% af al verdens kakao kommer fra Ghana og Elfenbenskysten, der begge er berygtede for deres brug af børnearbejde til kakaohøsten. Her arbejder 1,56 millioner børn med skarpe macheter og sundhedsskadelige sprøjtemidler, der hver dag udsætter dem for fare.

Børnene bliver ofte fjernet fra deres familier og tvunget til at arbejde under vold og mishandling. Og alt det bare så vi i vesten kan købe billig chokolade. Rapporter viser desværre at industrien ikke er blevet bedre med årene. Tværtimod kommer der flere og flere børnearbejdere i kakaoindustrien. Men opmærksomhed på problemet er første skridt i den rigtige retning. Nu skal vi bare handle på det – og stille krav til virksomhederne.

Du kan spise chokolade fra Social Foodies med god samvittighed, for de tænker både social og miljømæssig ansvarlighed ind i forretningen.

Ifølge menneskerettighedsbevægelsen Amnesty ligger løsningen ikke i helt at stoppe med at købe kakao fra Elfenbenskysten og Ghana. Det vil ødelægge økonomien for mange lokale bønder, der så vil miste hele deres livsgrundlag. Samtidig kan man heller ikke blindt forlade sig på Fairtrade-mærket, der ikke nødvendigvis udelukker børnearbejde, siger advokat Terry Collingsworth.

Han har brugt det meste af sin karriere på at bekæmpe børnearbejde og umenneskelige forhold i kakaoindustrien. Han opfordrer os i stedet til at være oplyste og kritiske forbrugere. Vi skal kun købe fra kakaoproducenter, der sikrer ordentlige arbejdsforhold, og vi skal gerne fortælle de uansvarlige chokoladegiganter, hvorfor vi ikke vil købe fra dem.

Sådan kan vi ændre markedet med vores pengepung. Denne tankegang er i tråd med GoGreens mål og værdier. Vi vil rykke markedet ved at lede forbrugeren til virksomheder, der tager samfundsansvar, så de får den støtte og efterspørgsel, de har brug for. Det kan inspirere andre virksomheder til at gå i en mere bæredygtig retning – virksomhederne går nemlig derhen, hvor forbrugerne er.

Vil du være sikker på, at kakaoen i din chokoladebar er høstet under ordentlige forhold, kan du blandt andet købe chokolade. Virksomheden samarbejder med en række danske projekter og ngo’er, der sikrer ordentlige forhold på kakaoplantagerne.

Men Social Foodies stopper ikke her. De tænker også det miljømæssige aspekt af bæredygtighed ind i forretningen ved kun at købe kakao, der er dyrket uden skovfældning. På den måde kan du være sikker på, at dit køb ikke er med til at ødelægge lokal biodiversitet.

Chokolade stammer grundlæggende fra en dyr råvare, så når en chokoladebar kun koster 10 kr eller mindre, så bliver der stort set ingen penge til de mennesker, der dyrker kakaobønner. Kvalitet og ordentlige arbejdsforhold koster penge!

Kilde: informationer til denne blog er hentet fra Politiken, der tog emnet op 9. april 2022 i sektionen LørdagsLiv. Foto: Social Foodies