Forskellen på konventionel dyrket vin, økologisk vin, naturvin og terroir handler om så meget mere end smag
Findes der mon et produkt, der er så svært at gennemskue som vin? Udover farverne på flasken og etiketten selvfølgelig, så kan den også vurderes ud fra forhold som drue, region, land, dyrkningsmetode. Og graden af bæredygtighed.
Uanset om du er vinkender og ved, hvad du skal gå efter, eller bare er vinelsker, så håber vi, at din vinoplevelse kan få en ekstra dimension, når vi hælder lidt mere viden i flasken. For os handler det nemlig også om hvilke oplevelser, du får med, når du vælger sprøjtegiftene fra.
Fra mest mulig kontrol af vin til mest mulig tillid til vinmageren
I denne blog kommer vi til at nørde lidt i vinen og dens forskellighed, når det kommer til måden, druerne bliver behandlet på i marken og i kælderen. Og ikke mindst, hvad jorden og druerne bliver udsat for undervejs. Produktionsformen definerer, hvor meget vinen er overladt til sig selv, og hvor meget vinmageren har mulighed for at påvirke den undervejs.
Vi har forsøgt at være så objektive som muligt, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi mener, at konventionelt dyrket vin skaber ubalance i jordens naturlige øko-system. Derfor anbefaler vi økologisk vin, naturvin og terroir – læs med her og hør hvorfor.
Konventionel vin – her er alt stort set tilladt
Konventionel vin er en meget forarbejdet oplevelse. Der findes en lang række godkendte tilsætningsstoffer, hjælpestoffer og metoder, som vinproducenten må bruge til blandt andet at justere syre, stabilisere, filtrere, klare, beskytte og korrigere vinens smag. EU har detaljerede regler for, hvilke stoffer og behandlinger der må bruges, men der er vide rammer for både dyrkning og vinfremstilling.
I vinmarken må der bruges pesticider og kunstgødning. Når druerne kommer i kælderen, er der flere godkendte stoffer, der kan arbejdes med – fx svovldioxid/sulfitter (beskytter mod iltning og uønskede mikroorganismer), gær (styrer gæringen), enzymer (hjælper fx med at udtrække farve eller gøre vinen klarere), syrer (justerer vinens syre) tanniner (påvirker struktur og holdbarhed), klaringsmidler (bruges til at fjerne partikler og gøre vinen klar), gærprodukter (kan påvirke gæring, aroma eller struktur).
På en sprøjtet vinmark er der ingen ukrudt mellem rækkerne og jorden vil blive mere og mere udpint
Det er med andre ord tilladt at manipulere med både druer og vin undervejs i processen. Så selv om dyrkningsmetoden er godkendt, betyder det ikke, at det er godt for den jord, vinplanterne vokser – eller at det er et specielt naturligt produkt, du får i glasset.
Det er derfor vi i GoGreen Danmark anbefaler vine, der er produceret på druernes præmisser – med et minimum af tilsætning og manipulation.
Økologisk vin – færre muligheder for at påvirke vinen
Økologisk vin begynder i vinmarken. Druerne skal være dyrket efter de økologiske regler, som blandt andet betyder, ingen brug af pesticider og kunstgødning
Når vinen lagres i kælderen er der særlige regler for, hvilke stoffer og metoder der må bruges under vinfremstillingen. Det betyder færre muligheder for at behandle og korrigere vinen end ved konventionel vinproduktion.
Se efter det grønne EU-mærke eller det røde Ø mærke, hvis du vil drikke vin med meget få tilsætningsstoffer.
Biodynamisk vin – endnu større fokus på helheden
Biodynamisk vin bygger oven på de økologiske principper. Her betragtes vinmarken som et levende økosystem, hvor jord, planter, dyr, biodiversitet og vinmager hænger sammen i en større holistisk sammenhæng.
Udgangspunktet er, at den vin, der kommer op fra kælderen, er et resultat af druen, stedet, årgangen og håndværket. Det betyder ingen indgriben under dyrkningen i markerne, kun naturlig bekæmpelse af insekter er tilladt.
En usprøjtet vinmark er frodig grøn med masser af liv. Græs og ukrudt er med til at holde på vandet og skaber balance i jordens øko-system
I vinkælderen er filosofien også, at man skal gribe ind så lidt som muligt. Blandt andet lægges der vægt på mindst muligt svovl, at fysiske metoder foretrækkes frem for kemiske, og at hjælpestoffer og tilsætningsstoffer begrænses mest muligt.
Kik efter Demeter mærket, hvis du vil smage biodynamisk vin
Naturvin – mindst mulig indblanding
Naturvin går endnu længere i ønsket om at lade vinen udvikle sig med så lidt indblanding som muligt, ofte med spontan gæring og meget få eller ingen tilsætninger.
I naturvinsbevægelsen er det almindeligt at arbejde med økologisk eller biodynamisk dyrkede druer, spontan gæring og meget begrænset brug af tilsætningsstoffer. Mange naturvinsproducenter undgår også filtrering og klaring og tilsætter ingen eller kun meget små mængder svovl.
Naturvin i glasset er en super spændende mundfuld. Og smagsmæssigt er der sket meget, siden de første vine kom frem. Så prøv det!
Naturvin lagres typisk på stålfade og plexiglas for at give så lidt afsmag til vinen som mulig. Naturvin er ikke en juridisk beskyttet eller internationalt defineret kategori. Der findes derfor ikke ét officielt regelsæt, som alle naturvine skal følge. (L Esprit Du Vin).
Det betyder med andre ord, at naturvin kan være meget forskellig fra producent til producent – fra de meget “nørdede vine” til de mere gængse. Anbefaling herfra: Prøv dig frem og find de producenter, der giver dig mest vin-glæde.
Terroirvin smager af det sted, druerne vokser
Terroir kommer af ordet terre, der betyder jord. Det var oprindeligt en fransk betegnelse inden for vin, kaffe og te, der angav de særlige kendetegn, som geografi, geologi og klimaforhold på en bestemt lokalitet prægede bestemte sorter med.(Kilde Wikipedia)
I vinens verden betyder det, at vinen produceres med fokus på stedets særlige karakter og på samspillet mellem jord, klima, landskab, biodiversitet, dyrkning og vinifikation. Og lokale dyrkningsmetoder og traditioner (kilde (OIV)
Terroir er altså ikke endnu en certificering på linje med økologisk eller biodynamisk, men snarere et begreb for stedets betydning for vinen – et udtryk for at vinen er kendetegnet af de lokale forhold, og derfor som hovedregel dyrket og produceret med meget begrænset brug af tilsætningsstoffer/kemikalier.
En vin med tydeligt terroir-udtryk handler derfor om noget andet end bare, om den er økologisk eller konventionel.
Vinstokkene kan vokse de vildeste steder, når målet er at skabe terroir vin – her på en bjergkæde i Grækenland
Det kan være forskellen på to marker, der ligger få kilometer fra hinanden. Samme druesort kan give forskellige vine, fordi jordbund, hældning, sol, klima, mikroklima, biodiversitet og dyrkningsmetoder er forskellige.
Terroir kan derfor ses som en slags smag af stedet. Så er du optaget af, hvordan jord, klima, biodiversitet og sted kommer til udtryk i glasset, så er terroirvin spændede at udforske.
Til sidst lidt om svovl
- Svovl (svovldioxid/sulfitter) beskytter vinen ved at hæmme uønskede mikroorganismer (fx ukrudt og insekter) og beskytter mod iltning. Der er altid sulfitter naturligt til stede i vin, men det kan også tilsættes kunstigt, for at forstærke virkningen.
- I de store konventionelle vin-produktioner bliver svovl brugt flittigt, fordi det er med til at sikre, at vinen holder sig stabil, og ikke udvikler sig uønsket, så man kan sælge det samme ens produkt hver gang.
- I konventionel vin er den tilladte mængde svovldioxid 150 mg/l for rødvin og 200 mg/l for hvid- og rosévin ved lavt sukkerindhold. Grænserne kan være højere for sødere vine. (Eur-Lex)
- For økologisk rødvin er grænsen 100 mg/l For hvid- og rosévin er den 150 mg/l. (Fødevarestyrelsen)
- For biodynamisk rødvin er grænsen 80 mg/l
Mød Stefan Jensen fra Terroiristen – ekspert i natur og terroirvin
Mød Morten Jørgensen fra Via Maria – ekspert i økologisk og biodynamisk vin
Udforsk flere virksomheder med fokus på bæredygtighed
Flere artikler og nyheder – tilmeld dig vores nyhedsbrev her