Du kan ikke se det, lugte eller smage det. Men PFAS findes i stort set alt – også i vores grundvand.
PFAS kaldes ofte “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt – både i naturen og i kroppen. Det betyder, at de ophobes over tid i miljøet, i dyr og i os mennesker.
Stofferne er blevet brugt siden 1950’erne. Det er menneskeskabte kemikalier, der har vundet forbrugernes hjerte for deres vand-, fedt- og smudsafvisende fordele: fx ved imprægneringer og overfladebehandlinger af tekstiler, stegepander, emballage og elektronik mm. Og de findes i tusindvis af varianter.
Bagsiden af medaljen er, at PFAS ikke nedbrydes i naturen, men ender som affaldsstoffer, der ophobes i jord, vand, dyr og i sidste ende også i os.
Vælg økologiske fødevarer
Du forbinder måske ikke PFAS med landbrug, men det er faktisk her, mange af stofferne begynder deres rejse ud i naturen – og i os.
I konventionelt landbrug bruges der nogle steder spildevandsslam som gødning, og det kan indeholde PFAS der ender i kloakken efter fx tøjvask, rengøring og kosmetik.
I økologisk landbrug er det forbudt at bruge spildevandsslam – netop for at undgå, at kemikalierne spredes til marker og grundvand. Derfor bidrager økologiske landmænd langt mindre til den samlede forurening.
Dit valg om økologiske fødevarer handler derfor ikke kun om færre pesticider men også om langt mindre PFAS. Og at du støtter et landbrug og en produktion, der ikke tilfører nye stoffer til miljøet.
Gå efter certificeringerne i tøj, tekstiler og kosmetik
PFAS bruges også i mange tekstiler for at gøre dem vandafvisende eller “non-stick”. Det gælder især overtøj, sportstøj, sko og møbelstoffer. I kosmetik findes stofferne i fx foundation, mascara, læbestift og solcreme.
Din sikreste måde at undgå PFAS på:
👉 Vælg produkter med GOTS, Svanemærket eller EU-Blomsten og sig med dit valg nej til PFAS – og ja til renere produktion, sundere jord og mindre forurening. Svanemærket og EU-Blomsten stiller samme krav – både til tekstiler, kosmetik og rengøringsmidler.
👉 Selvom de fleste almindelige økologiske tekstiler ikke efterbehandles med fluorstoffer, kan nogle vand- eller smudsafvisende produkter stadig indeholde PFAS – derfor er GOTS eller Svanemærket den sikreste garanti.
Forbrug med omtanke – sådan gør du
PFAS er overalt, men hver gang du vælger en grønnere løsning, er du med til at stoppe tilførslen af skadelige stoffer til naturen. De virksomheder, du finder på GoGreen Danmark portalen lever op til høje kriterier og her finder du ikke produkter, der indeholder PFAS. Derfor
- Kig i GoGreen Danmark netværket
- Kig efter miljømærker – GOTS, Svanemærket og EU-Blomsten betyder PFAS-fri produktion. Se vores oversigt over certificeringer
- Vælg økologisk mad og fødevarer, så du støtter et landbrug, der ikke bruger slam til gødning
- Spørg i butikken: “Er denne jakke PFAS-fri?” – jo flere der spørger, jo hurtigere sker forandringen.
- Vær skeptisk over for “non-stick” og “vandafvisende” produkter uden miljømærke.
-
Støt grønne virksomheder – dem, der aktivt arbejder med at udfase pesticider og andre skadelige stoffer og skaber gennemsigtighed. Dem finder du blandt andet her på GoGreen Danmark portalen
Hvorfor i alverden bruges stofferne stadig – tænker du sikkert……..
Stoffet har nogle unikke egenskaber, der gør dem svære at erstatte. Men der findes alternativer og flere virksomheder er i gang med at udfase PFAS.
MEN – jo flere vi er, der stiller krav og vælger produkter uden PFAS, desto hurtigere vil virksomhederne ændre produktionen.
Det handler i sidste ende om at beskytte vores miljø, vores sundhed og fremtidige generationer.
Og det kræver, at vi handler i fællesskab – både myndigheder, virksomheder og forbrugere.
| Certificering | PFAS-status | Bemærkning |
|---|---|---|
| GOTS | Forbudt | Gælder alle produktionsled |
| Svanemærket | Forbudt | Gælder mange produktkategorier |
| EU-Blomsten | Forbudt | Svarer til Svanemærket |
| “Økologisk bomuld” uden certificering | Kan indeholde PFAS | Stoffet kan være økologisk, men efterbehandlet med fluorstoffer |
| Konventionelt tøj | Indeholder ofte PFAS | Bruges især i overtøj, sportstøj og imprægneret tekstil |