Vi samler på mennesker, der brænder for at gøre en forskel
Vores netværksmøder er omdrejningspunktet i GoGreen Business. Her mødes virksomheder på tværs af brancher for at dele erfaringer, få nye perspektiver og skabe relationer, der kan bruges i praksis.
Hvad får du ud af møderne?
- Faglig sparring og konkrete indsigter fra andre virksomheder
- Inspiration fra cases og erfaringer fra praksis
- Adgang til nye samarbejdspartnere, kunder og leverandører
- Relationer på tværs af brancher og størrelser
Sådan foregår møderne
Vores møder afholdes hos virksomheder i netværket, så du samtidig får indblik i, hvordan andre arbejder i praksis. Møderne er typisk morgenmøder fra 9 – 11, og vi gør en stor indsats for at skabe relevante forbindelser i netværket.
Vi kender virksomhederne og hjælper med at koble dig med dem, der er relevante for din forretning – hvad enten du søger samarbejde, sparring eller nye kunder.
Netværksmøderne er en del af GoGreen Business.
👉 Læs mere om netværket
👉 Bliv medlem af GoGreen Business
GoGreen Danmark medlemskab 2026
Start dit medlemskab
Kommende og tidligere møder
12. maj: Paneldebat på Comwell - Morgenbooster Helsingør
Bæredygtighed og forretning er to uadskillelige størrelser. Derfor er koden til at få flere virksomheder til at arbejde strategisk med bæredygtighed, at der er fokus på den gode forretning. For hvad ligger der af muligheder for virksomheden udover de kendte gevinster for miljø, natur og klima? Hvor opstår der værdi – for virksomheden, kunderne og samfundet? Hvor ligger potentialet? Og hvordan kan vi inspirere og løfte hinanden lokalt?
Det er nogle af de emner, vi dykker ned i til paneldebatten på MorgenBooster den 12. maj, hvor vi sætter fokus på de forandringer, virksomheder kan arbejde med og gøre til en god forretning. Invitation og tilmelding
15. maj: Netværk og sparring på Orø
I et værdibaseret fællesskab som GoGreen Danmark er det relationerne og kendskabet til hinandens forretninger, der er med til at skabe de bedste ambassadører for din virksomhed.
Og gode relationer opstår, når du har tid til de uformelle snakke, hvor man kommer lige lidt tættere på mennesket og værdierne bag en anden virksomhed.
Det er de grundlæggende tanker bag initiativet om en halv dag på Orø med base hos Via Maria. Gratis for GoGreen Business medlemmer, 500 kr. for GoGreen Guide medlemmer og 1000 kr, for ikke medlemmer. Invitation og tilmelding
26. marts: Morgenbooster i Helsingør - er afholdt
På denne MorgenBooster i Helsingør Kommune sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan arbejde aktivt med genbrug – og hvorfor det giver både miljømæssig og forretningsmæssig mening at bruge det, vi allerede har, i stedet for at smide ud og bruge nyt.
Mød to lokale ildsjæle, der på hver sin måde og i hver sin branche skaber værdi i egen forretning og i samfundet ved at genbruge materialer, der ellers ville gå til spilde.
Lampefabrikken og Garnspecialisten giver indblik i, hvordan arbejdet med genbrug bliver en stærk fortælling og identitet, der kan tjenes penge på. Invitation og tilmelding
9. marts Netværk i København hos Pods of Beans - afholdt
Hvad kan vi lære af hinanden? Hvordan kan vi bruge hinanden? Hvad kan vi købe hos hinanden?
I 2026 vil vi have fokus på, at virksomhederne i netværket lærer hinanden at kende, fordi det giver god mening at samarbejde med dem, der går samme vej som én selv. Og ikke mindst blive inspireret af, hvordan vi hver især takler de udfordringer, der kommer i vejen, når omdrejningspunktet er bæredygtighed. Invitation og tilmelding
9. januar: Netværk & Nytårsfortsætter hos The Organic Company - er afholdt
Netværk & Nytårsfortsætter er en blød start på året uden fast tema men med den fælles agenda, at alle har ordet. Det giver plads til en masse god dialog og netværk rundt om bordet om både ambitioner og udfordringer lige her og nu. Invitation og tilmelding
2025: 25. november - Morgenbooster i Helsingør på Marienlyst Strandhotel - afholdt
Morgenbooster i Helsingør Kommune sætter fokus på hvordan du gør bæredygtighed til en samlet indsats, der både giver bundlinje og det interne samarbejde et boost. Hør hvordan Marienlyst Strandhotel engagerer hele organisationen i at udvikle sin bæredygtige identitet, og hvordan de konkret prioriterer indsatsen. Mød også Sustainable Impacters og få deres bud på, hvad du kan bruge dine ESG data til, så det ikke bare bliver en skrivebordsøvelse, men skaber værdi på flere bundlinjer. Invitation og tilmelding
2025. Morgenbooster i Helsingør 10. september på Helsingør Stadion: Hvorfor er biodiversitet vigtigt for din virksomhed? Afholdt
2025: Netværk i København; 26. august på Guldsmeden Hotels: Hvilke værdier driver vores køb i fremtiden - afholdt
Vi står i et værdiskifte, hvor forbrug ikke længere handler om pris og convenience, men om principper og konsekvens. Bæredygtighed er ikke noget, vi shopper os til. Det er noget, vi navigerer efter. Og forventer.
Det er budskabet fra fremtidsforsker Kirsten Poulsen, der i mere end 20 år har haft en skarp hjerne på fremtidenden og måden vi som forbrugere handler på. Tilmelding og invitation
2025: Morgennbooster i Helsingør - 18. juni hos Kadettens Spisehus - Materialer i loop er den nye guldgrube - afholdt
Danmark er verdensmestre i brug-og-smid-væk. Det betyder, at 96% af de materialer, vi bruger, bliver brændt, smidt ud eller deponeret. Tallene kommer fra den første danske Circularity Gap Report, der udkom i slutningen af 2023.
2025: Morgenbooster i Helsingør på Helsingør Stadion 26. marts: Hvordan arbejder Jyske Bank og Carmo med ESG og klimaregnskab?
Hvordan arbejder Jyske Bank og Carmo med ESG og klima ansvar?
For de fleste virksomheder er arbejdet med grøn omstilling stadig et bjerg, der skal bestiges. Og for rigtig mange er denne bjergbestigning helt nødvendig, fordi banken, kunderne eller andre samarbejdspartnere begynder at spørge efter dokumentation for klimaaftryk. Invitation og tilmelding
2025: Netværk i København: 25. marts hos Mellemfolkeligt Samvirke: Der er brug for håb og visioner - er afholdt
“Alt hvad jeg laver er dedikeret til naturen – vi har brug for håb og visioner”. Isabelle Denaro står bag den prisvindende film Landbrugets Natur, som hun lige nu turnerer rundt i landet med. Hvis du som os er nysgerrig efter at debattere, hvordan vi styrker naturen og fællesskabet i en tid, hvor verden kører af sporet, så KOM. Invitation og tilmelding
2025: 26. Februar Guldsmeden Hotels, København - frivillig rapportering
Alle virksomheder i GoGreen Danmark netværket kan stå inde for deres ansvarlighed og kender værdien af 3. parts certificeringer og miljømærkninger. Men hvis du skal i banken, eller indgå samarbejde med en virksomhed, der har brug for data for at være home free i eget regnskab, er certificeringer og målsætninger ikke nok. Uanset hvor stærke og vidtfavnende de er, skal der tal på bordet. Derfor handler vores næste møde i netværket om den frivillige forordning VSME, der lige nu ligger i udkast til godkendelse hos EU. Invitation og tilmelding
2025: Netværk & Nytårsfortsætter 16. januar hos The Organic Company
Her på falderebet af 2024 håber vi, at du kan se tilbage på et år i nogenlunde balance. Som en modvægt til alt det kaos, der hersker omkring os. Derfor døber vi 2025 som året med fællesskab og sammenhold, spændende og energifyldte relationer og en masse gode møder, hvor vi bliver inspireret, lærer nye gode mennesker at kende, finder nye måder at samarbejde på og mest af alt tanker op, fordi vi er i godt selskab. Invitation og tilmelding