66 (Carlton) hotel Guldsmeden – bæredygtig overnatning på Vesterbro

Afslappet luksus på Vesterbro

Besøg Carlton Hotel Guldsmeden på Vesterbro eller på deres hjemmeside.

Standarden er høj, både når det gælder bæredygtighed og omgivelser. Hvert enkelte værelse er indrettet forskelligt, så uanset hvor tit du overnatter, er oplevelsen ny. Hotellet er kendt for sin afslappede og imødekommende stil og ikke mindst de skønne himmelsenge og originale kunstværker. Der falder ro på, så snart du træder ind af døren.

Når du ikke hænger ud i himmelsengen, kan du slå dig ned i caféen eller loungen eller, når vejret er til det, i de bløde sofaer på altanen. Carlton er afslappet luksus og masser af økologi – lige fra håndklæderne, shampooen og sæben på værelserne til mad og drikke i caféen.

Carlton er med i familien Guldsmeden og har som søstrene en kompromisløs tilgang til etik og bæredygtighed. De er certificeret efter den omfangsrige Green Globe, der er et 360-graders bæredygtigt ledelsesprogram. Caféen har det økologiske spisemærke i guld, som betyder, at alt hvad du nyder i cafeen er økologisk.

Adresse: Vesterbrogade 66, 1620 København V
Kontakt og åbningstider: www.guldsmedenhotels.com


Du finder Carlton Hotel Guldsmeden her: