Skibstrup Genbrugsplads – alt godt til byggeriet med genbrug og genanvendelse

Helsingør kommune har fokus på:

Genbrug – Genanvendelse – Dele/Bytte – Ressourceforbrug – Zero Waste

Skibstrup Genbrugshal – Helsingørs nye genbrugsoase hvor alt er sat i system, så det bliver nemmere at finde det, du leder efter

I den nye Skibstrup Genbrugshal kan du både aflevere ting, du ikke længere bruger, og finde nye, brugte materialer, som andre har efterladt.

Ideen bygger videre på erfaringerne fra Cirklen. Og her gælder den samme tre-tingsregel: Du må tage op til tre ting med hjem per besøg. Alle genstande vejes, inden de forlader hallen, så Forsyning Helsingør, der står bag begge genbrugspladser kan registrere, hvor meget affald der genbruges frem for at ende på lossepladsen.

I Skibstrup kan du også aflevere og hente større møbler som sofaer, senge, reoler og borde, køkkenudstyr, legetøj, elektronik, sportsudstyr og meget mere. Hallen er indrettet med en tydelig rute gennem lokalet, så der skabes et godt flow, når du besøger genbrugshallen.

Genbrug handler om mere end ting

Mange synes, det er lettere at skille sig af med ting, når de ved, at de går til nogen, der kan bruge dem. For Anjaliva Finsdóttir og Pernille Beyer, der har deres daglige gang på pladsen er genbrug meget mere end bare at finde nye ejere til gamle ting. For dem handler det om at skabe en oplevelse og give folk en følelse af, at deres aflagte ejendele kan bringe glæde et andet sted.

”Det er fantastisk at se glæden hos folk, når de finder noget, de virkelig har brug for – om det så er en ung familie, der samler møbler til deres første hjem, eller en kunstner, der gør en gammel frisørhårtørrer til en lampe,”

Åbningstider: Mandag, torsdag og fredag kl. 14-17. Lørdag og søndag kl. 10-15. Lukket tirsdag og onsdag.

 

Skibstrup Genbrugsplads – alt godt til byggeriet med genbrug og genanvendelse

Gørlundevej 4, 3140 Ålsgårde, Danmark

Adresse

Gørlundevej 4, 3140 Ålsgårde, Danmark