Det Økologiske Spisemærke tager hensyn til miljø og er restauranternes pendant til det røde Ø-mærke. Ligesom Ø-mærket er Spisemærket statskontrolleret, og det forholder sig også udelukkende til økologi. Mærket findes i tre forskellige varianter og angiver, hvor stor en del af de indkøbte mad- og drikkevarer på et spisested, der er økologiske. Serveres der 30-60% økologi, kan spisestedet få bronzemærket mens sølvmærket gives til spisesteder med 60-90% økologi og guldmærket 90-100%. Læs mere om Det Økologiske Spisemærke