STENGÅRDEN – GÅRDBUTIK OG ØKO-CAFE MED DUGFRISKE RÅVARER FRA MARKEN

På Stengården græsser køerne i det grønne, og hønsene løber frit rundt under frugttræerne. Den danske idyl er ikke til at tage fejl af på den økologiske gård i Nordsjælland, der siden 1997 har dyrket mere end 100 forskellige grøntsager på deres frodige marker.

Besøg Stengården i Bregnerød eller på deres hjemmeside, Facebook og Instagram.

Hvis du gerne vil have bæredygtigt producerede råvarer, og samtidig have fuld indsigt i, hvor din mad kommer fra, er Stengården et rigtig godt sted at starte. Her kan du nemlig blive dus med dine fødevarer, og med egne øjne opleve, hvordan gårdens friske grøntsager, frugt, æg og kød bliver til. Den autentiske gård er familiejet og har siden 1997 været drevet 100% økologisk med passionerede Elisabeth og Jens Otto Rasmussen i spidsen.

De mange skønne hjemmedyrkede råvarer og lokaltproducerede produkter sælges primært i den tilhørende gårdbutik og i Stengårdens hyggelige økologiske gårdcafe. Her omdannes gårdens smagfulde råvarer til farverig brunch, frokost og søde kager, som du kan nyde godt af som både gæst og kollega. Gården har nemlig også et lokale med plads til 40 personer, der kan bookes til møder og festlige begivenheder i smukke rekreative omgivelser.

Adresse: Høveltevej 40, Bregnerød, 3460 Birkerød
Kontakt og åbningstider: www.stengaardenoko.dk

I Stengårdens øko-café kan du hver weekend få lækre danske anretninger lavet på gårdens egne økologiske råvarer. Du kan også holde din næste sammenkomst i den hyggelige café og tilhørende festlokale, og give din fødselsdag, møde eller anden festlig begivenhed et idyllisk twist.

 

Et slaraffenland af friske, smagfulde og farverige grøntsager. Stengården har Danmarks største økologiske gårdbutik, hvor du hele ugen kan købe årstidens frugt og grønt til gode købmandspriser. I butikken finder du alt fra gulerødder, broccoli og kartofler til græskar, palmekål og spagetti-squash. Hold dig opdateret på åbningstider og sæsonens lokale råvarer på gårdbutikkens Facebook-side.

 

Stengården ligger i midten af byerne Birkerød, Farum og Allerød som et hyggeligt, autentisk og økologisk åndehul. I gårdcaféens åbningstider kan du udforske gårdens skønne naturområder på egen hånd via en 800 meter lange oplevelsessti. Stien tager dig rundt til gårdens frodige kornmarker, duftende frugtplantager og travle hønsegård.

Du finder Stengården her: