The Organic Company har siden 2007 sat økologi og ansvarlighed øverst på dagsordenen
Økologi, funktionalitet og smukt design er nøgleordene hos The Organic Company, der siden 2007 har kæmpet for en renere og mere ansvarlig bomuldsindustri. Den danske virksomhed har fra starten stillet skrappe krav til fremstillingen af de tekstiler, de anvender i deres mange forskellige designs.
GOTS certificeret økologi til køkken og bad
Hos The Organic Company finder du alt, hvad du skal bruge, når det gælder tekstiler til køkken og bad: Håndklæder, badekåber, viskestykker og need-to-have tekstiler. Alle produkter er designet inhouse og bliver produceret under ordentlige arbejdsforhold.
Al bomuld er certificeret med den internationale økologiske standard GOTS (Global Organic Textile Standard), der har fokus på 2 hovedområder; miljø og socialt ansvar. Dette er en garanti for, at alle tekstiler er uden giftstoffer og tungmetaller, og at internationale arbejdstageres rettigheder respekteres.
Handling bag hver eneste holdning
The Organic Company er stiftet af Joy Vasiljev, der er et kendt ansigt i den grønne debat med stærke holdninger til måden vi (over)forbruger og (mis)bruger, jordens ressourcer på.
Med en masse undren og kritiske spørgsmål til bomuldsindustrien, besluttede hun sig i sin tid for at skabe en forretning, hvor godt design og ansvarligt producerede materialer skal gå hånd i hånd med en bæredygtig økonomi.
I dag har The Organic Company forhandlere over hele verden, og er dermed et godt eksempel på, at man som virksomhed kan skabe positiv forandring med sine produkter i fællesskab med forbrugere og producenter.
Mere info om The Organic Company HER
#julegaver #gaver