PODS OF BEANS – Café og butik fyldt med kærlighed til økologisk kakao og ren chokolade

Pods of Beans har fokus på:

Økologi – Vegetarisk/vegansk – Fair arbejdsforhold – Naturlige råvarer –  Fair samhandel

Pods of Beans har produkter certificeret med/af:

Chokolade fra kakaobønner, dyrket med respekt for miljø og mennesker, er værd at nyde af flere grunde.

Du kan både se og mærke det, når du møder ildsjæl og passion. Sådan er det også, når du træder ind ad døren til den hyggelige café og butik Pods of Beans – et kakaounivers med alt det, et kakaohjerte kan ønske sig.

Bag disken finder du enten Karoline eller Allan Werner, der gennem mere end 15 år har nørdet i kakaobønnernes egenskaber og gode smag, tilberedning og fremstilling. Her får du  kakao og chokolade, der smager af det, produktet kommer af: kakaobønner. Visionen er at føre dig tilbage til kakaoens oprindelse, så du kan glæde dig over, hvor godt det smager, når det er rene, økologiske kakaobønner, der står bag.

Værksted i baglokalet

Pods of Beans har eget værksted bag den kombinerede butik og café. Her fremstilles  de lækre chokolade- og kakaoprodukter – fra kakaodrik og kakaopulver til smørbar chokolade, kakaosnack eller håndlavet raw økologisk chokolade fremstillet på kun 3 ingredienser (kakaopulver, kakaosmør og agave sirup).

I caféen kan du selvfølgelig også nyde klassiske kakaodrik fremstillet på økologiske kakaobønner, fx Aztec kakaodrink med forskellige krydderier og helt uden sukker (lavet på den ceremonielle kakao). Eller den klassiske varme kop kakao med mælk eller plantedrik.

Bønner fra små økologiske landbrug

Pods og Beans henter kakaobønnerne fra små økologiske landbrug, som de samarbejder med. Her betales en ordentlig pris for råvarerne for at støtte og inspirere bønderne til at fortsætte det gode arbejde med at dyrke kakaobønner uden pesticider og kemikalier.

Gennemsigtighed i forhold til både dyrkning og fremstilling er vigtig for ægteparret, hvor al arbejde og produktion med muld, vand, luft og liv foregår på en hensynsfuld måde. Økologi er en måde at skabe balance i naturens øko-system på.

Fra bønne til chokolade – en lang proces

Hos Pods of Beans er indholdet af kakao i chokoladen 76 % . Kakao udvindes af kakaobønnen, der er frøene fra kakaofrugten. Efter høst gennemgår de flere processer for at blive forarbejdet til kakao, som er grundlaget for alle chokoladeprodukter og andre føde- og drikkevarer. Hvis du vil vide mere om, hvordan kakaobønnen bliver til chokolade, kan du læse med HER

Det meste af det chokolade, du finder i supermarkedet, indeholder kun 30-35 pct. kakao. Resten er sukker. Ofte indeholder “mørk chokolade”  ikke mere end 50 pct. kakao. Alt det sukker i en chokolade fjerner de gode egenskaber fra kakaobønnen. Sådan er det selvfølgelig ikke hos Pods of Beans – her er det kakaomassen, der spiller hovedrollen.

Vidste du at kakaobønnen:
  • er en naturlig kilde til mineraler som fx jern, magnesium og zink
  • indeholder antioxidanter (særligt polyfenoler og flavanoler)

 

Åbningstider hos Pods of Beans: Tirsdag – torsdag 10.00- 17.00 , Fredag og lørdag 10.00 – 18.00, søndag 10.00 – 17.00

 

#julegaver #oplevelser

PODS OF BEANS – Café og butik fyldt med kærlighed til økologisk kakao og ren chokolade

Ny Kongensgade 14, København, Danmark

Adresse

Ny Kongensgade 14, København, Danmark