Kontikibar – biodynamik og økologi med havudsigt på den gamle Fejø-færge

Kontikibar har fokus på:

Økologi og biodynamisk vin, fair samhandel, naturlige råvarer og biodiversitet

Kontikibar har produkter certificeret med/af:

Skift byens travle stræder ud med frisk luft og maritime omgivelser, når du vil nyde et godt glas vin og hjemmelavet mad. Hos Kontikibar får du biodynamik, økologi og masser af charme på færgens kombinerede café og restaurant i Holmens rolige kanal.

Der er fuld knald på eskapismen i den gamle færge, der med kig til både vand, by og Operaen ligger til havn som et roligt og autentisk åndehul for byens lokale og besøgende. Efter mange års tjeneste som færgeoverfart på de danske farvande, lægger færgen Ellen i dag til på Holmen i København, hvor Kontikibar genhuser de gamle skibslokaler med udendørs bar, restaurant og bådudlejning. På selve færgen finder du restaurantens køkken og selskabslokaler i originale rustikke omgivelser, der udlejes til festlige begivenheder med op til 75 mennesker.

Med sit alsidige menukort er der lagt op til en dag på vandet, så du både kan have en stille morgen på dækket, spise frokost i solen eller skåle solnedgangen ind med fyldig naturvin og hjemmelavet kombucha. Køkkenet har fokus på bæredygtige råvarer, og der anvendes så vidt muligt økologiske ingredienser i kortets mange forskellige anretninger. Menuen byder på alt fra tapas, østers, fisk, kød og desserter, der laves fra bunden med kærlighed. På vinkortet finder du et imponerende udvalg af røde, hvide, orange, rosé og boblende vine – allesammen certificerede med den biodynamiske certificering, Demeter.

Bliv fristet på Kontikibars hjemmeside, hvor du kan bestille bord og læse mere om mulighederne for at leje færgens skønne lokaler til dit næste arrangement.

Kontikibar – biodynamik og økologi med havudsigt på den gamle Fejø-færge

Takkelloftvej 31, København, Danmark

Adresse

Takkelloftvej 31, København, Danmark