Måske det mest underspillede navn til en cafe, der er fyldt med god smag, hygge og stemning.
Du kan komme forbi til morgenmad, nuppe en hurtig kaffe, slå dig ned over frokosten eller slutte dagen med et godt glas vin.
Uanset, hvornår du kommer forbi, føler du dig rigtig godt tilpas på Cafe Sølle. En lille cafe i Odense med morgenmad, gode deleretter, kager, naturvin og andre gode drikke på menuen. Og en stor portion kærlighed til både økologi, lokale råvarer og hjemmelavede lækkerier.
For eksempel er langt det meste surdejsbrød bagt af friskmalet mel fra Vild Hvede. Et fynsk mølleri og landbrug, der dyrker økologisk mel efter regenerative dyrkningsmetoder af gamle melsorter. Det brød smager virkelig vildt godt.
Det samme kan man sige om drikkevarerne, hvor både kaffe, naturvin og de gode øl er hentet hos leverandører, der som Cafe Sølle vægter økologi og miljøet højt.
Alle småretter, kager og brødværk er hjemmelavede og sammensat udfra den danske råvare-sæson. Så når en råvare ikke er i sæson i Danmark ledes der efter økologi andre steder.
Det kan du få hos Cafe Sølle
- Øko surdejsbolle med ost
- Te og økologisk kaffe til alle kaffeønsker
- Morgen og frokost specialiteter – delevenlige retter
- Hjemmelavet snack
- Økologiske øl, naturvin (rød, hvid, rose og orange), vildgæret dansk cider. Også alkoholfrie valg
Åbningstider: Tirs-torsdag: 10 – 17.00, fredag 10 – 20.00, lørdag 10 – 18.00.