Socialt spisehus midt i Helsingørs historie
Kadetten er et socialøkonomisk spisehus og uddannelsessted, beliggende i den historiske Løjtnantsskole lige ved Kronborg. Her skabes en hverdag med mening for unge med særlige kompetencer, der deltager i praksisnære læringsforløb og bliver en del af et levende arbejdsfællesskab.
Her handler det ikke kun om mad – men også om fællesskab, ansvar og muligheder. Alt maden laves fra bunden og med fokus på økologiske og lokale råvarer. Menuen er enkel og velsmagende med dagens ret, sæsonens specialitet, toast, surdejsboller med smør, ost eller dagens pålæg, baristakaffe og hjemmebagte kager.
I sommerhalvåret kan maden nydes i den nyanlagte Nordiske Sansegårdhave – en grøn oase midt i de historiske rammer. I Portnerhuset – sidste butik før Kronborg – finder du Kadettens butik og to go-salg. Her kan du tage kaffe og kage med på farten eller købe unikke håndlavede produkter fra vores design- og håndværks værksteder, skabt af de unge med sans for kvalitet, kreativitet og detalje.
Når du besøger Kadetten, støtter du et sted, hvor unge får mulighed for at lære, udvikle sig og bidrage. Et sted, hvor mad, mennesker og mening går hånd i hånd – og hvor en fremtid med mening tager form.
Se åbningstider og meget mere på www.kadetten.dk