Vin på naturens præmisser fremtstillet med respekt for den terroir, druerne er vokset af
73 Strandgade er en Vinbar & Butik med stærke holdninger til måden, vi behandler jorden på og ikke mindst de ressourcer, vi har til rådighed.
Det kan mærkes, så snart du træder ind i den stemningsfulde vinbar, der ligger i det gamle havnekvarter i Helsingør. 73 Strandgade er først og fremmest et spisested, der går op i vin, gode råvarer i sæson. Og helst også økologisk.
Bag stedet står Mikol Brandis, der har videreført familiens ambitioner om at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad de gør. Hun er godt selskab og har samlet en gruppe dedikerede medarbejdere, der gladeligt deler ud af viden om både maden, vinen og stedet.
Vin efter økologiske principper
De fleste vine kommer direkte for familievingården Château de La Cômbe, der er skabt ud fra en passion om at fremstille håndlavede vine med så lav intervention som muligt. Lav intervention betyder, at jo mindre vinen forstyrres under fremstilingen, desto renere og mere autentisk bliver den. Det vil sige vin fremstillet efter økologiske og/eller biodynamiske principper.
73 Strandgade kræver ikke, at deres vingårds-samarbejdspartnere er certificeret økologisk. Men de skal enten være på vej eller dyrke på økologiske metoder. Tillid og viden til de enkelte vingårde er derfor super vigtig, og derfor indgår Mirol kun aftaler med vingårde, hun eller familien kender.
Passionen for velsmag og godt selskab mærker du også, når du går ombord i de lækre tapas, der som vinen er gennemtænkt og tilberedt med få, udvalgte kvalitetsråvarer hos leverandører, der også tænker i ansvarlighed.
Køb vinen med hjem
Hos 73 Strandgade kan du købe vinen med hjem uden fordyrende mellemled, fordi vinene hentes direkte fra vingårdene. Det betyder, at du får mere kvalitet for pengene. Og nok så vigtigt – de mennesker, der har fremstillet vinen og lagt energi, viden, teknologi, kreativitet og passion i deres livsværk, får flere penge for deres indsats.
Mirol Brandis og Co har med stor kærlighed til det originale hus med alle stedets særegne detajler, renoveret og genskabt, så restauranten står som ny. Selv om det meste er brugt før. Selv indretningen er baseret på møbler og interør, der er recycled, upcycled eller genanvendt. I det hele taget er der fuldt fokus på ressourceforbruget – fra valg af drikkevarer over madspild til håndsæbe.
Se mere HER
#julegaver #gaver