DØP – den økologiske pølsemand

Den danske pølsemand er pakket ind i økologi – og endda også velegnet til vegetarer og veganere.

Besøg DØP i København K eller på deres hjemmeside og Facebook.

I dag er der flere muligheder for at stille sulten to-go med økologisk fastfood. Men den økologiske pølsemand DØP var én af de første i byen til at servere sund fastfood for københavnerne. Og du kan få det hele – fra den franske hotter, til en ristet med det hele og alle de andre gode kendinge.

For Claus, der er idémanden bag DØP, startede idéen under studierne på SUHRs seminarium. Visionen var at skabe et fastfoodkoncept, som mætter, men som også nærer og giver god energi til resten af dagen. Og det er præcis det, den gør. Du bliver MÆT af en pølse med brød – her skabt på 100% økologiske råvarer – fra de gode brød til pølserne og de rå løg. Er du ikke til grovbrød, kan du få en lækker rodmos som tilbehør i stedet. Og hvad så med den obligatoriske Cocio, tænker du måske? Den er selvfølgelig erstattet af DØPs egen økologiske chokoladedrik.

Adresse: Købmagergade ved Rundetårn, 1150 København K og ved Helligåndskirken, 1153 København K
Kontakt og åbningstider: www.døp.dk

DØPs ejer, Claus Christensen, er uddannet produktudvikler under studiet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Du kan ofte møde ham i øko-pølsevognen ved Rundetårn, men han kan også altid kontaktes på mail eller telefon til en uforpligtende pølsesnak.

 

En pølse med det hele. Hos DØP behøver du hverken at gå på kompromis med råvarer eller bæredygtighed. Alle råvarer er nemlig økologiske og emballagen er bionedbrydelig eller af genbrugsmateriale. Hos DØP kan alle være med. Uanset om man spiser vegetarisk, vegansk, er glutenallergiker eller laktoseintolerant, så er der altid noget på menuen hos DØP, der kan nydes.

 

DØP holder til centralt i København lige ved Rundetårn. Men du kan også leje en øko-pølsevogn til større eller mindre festlige begivenheder, hvorsomhelst i Danmark.

 

Du finder DØP her: