Café Kadetten – økologiske lækkerier lavet fra bunden med social ansvarlighed

Besøger du Kronborg, Kulturværftet, Øresundsakvariet eller bymidten, bør du også slå vejen forbi Café Kadetten. Den ligger kun et stenkast væk fra alle Helsingørs centrale seværdigheder og er et skønt spot til din frokost eller eftermiddagskage. Som prikken over i’et drives caféen med respekt for både miljø og mennesker med særlige behov.

Besøg Café Kadetten i Helsingør eller på deres hjemmeside, Facebook og Instagram.

I Café Kadetten er alt på menukortet lavet fra bunden med en god portion kærlighed til både de økologiske råvarer og gæsterne. Her finder du alt fra økologisk brunch til gode frokostretter med frisk salat, sandwich eller smørrebrød på hjemmebagt rugbrød. Caféen er også en bager, så hvis du mangler noget sødt til ganen, kan du vælge en af de lækre kager til din eftermiddagskaffe. I de lunere måneder kan du nyde lækkerierne i deres hyggelige solbeskinnede gårdhave med brosten og udsigt til Kronborg Slot.

Caféen ligger i den historiske løjtnantsskole lige ved slottet. Her fik kadetterne i sin tid striber på skuldrene, når de rykkede op i rang. I dag er husets kadetter unge med særlige behov, der både arbejder og får læringsforløb. Café Kadetten skaber nemlig arbejdspladser til mennesker med særlige behov, så de kan finde mening i hverdagen. Når du besøger caféen, får du altså både lækre måltider i skønne omgivelser, samtidig med at du støtter økologisk landbrug og socialt arbejde.

Adresse: Kronborg 10A, 3000 Helsingør
Kontakt og åbningstider: kadetten.dk

Du kan også bestille maden “to go”, hvis du vil holde picnic i et af de mange naturskønne områder ved caféen.

Kadetten

I Kadetten er de passionerede omkring det historiske område ved Kronborg, og fæstningens historie er derfor en stor del af caféens fortælling. Så tag et smut forbi caféen og smag på historien – og de økologiske lækkerier.


Du finder Café Kadetten HER: