Gurre Skovhave – et naturligt og økologisk landbrug

Gurre Skovhave er et mindre landbrug i landsbyen Gurre midt i Kongernes Nordsjælland, hvor biodiversitet og økologi er i højsædet. Her dyrkes alt i samspil med naturen og klimaet.

Hos Gurre Skovhave bliver der dyrket og produceret alt fra saftige bær, frugt og rabarber til æg, æblemost og hyldeblomstsaft. Ægteparret bag skovhaven genetablerede ejendommen som aktivt landbrug i 2017 og siden da er det gået stærkt. De dyrker og producerer op mod 30 forskellige arter og 130 forskellige sorter af kendte, ukendte og glemte spiselige bær, frugter, nødder, flerårige urter og blomster. Alt er økologisk og dyrkes med omtanke for mennesker og miljø.

Driften af Gurre Skovhave er både bæredygtig og klimavenlig. Det hele plantes, passes, høstes, kontrolleres og pakkes ved håndkraft og med omhu. Plantedesign og plantevalg opbygges med inspiration fra skovhaver, skovlandbrug, regenerativt landbrug og permakultur, og jorden håndteres så skånsomt som muligt. Der er også fokus på dyrevelfærd – de økologiske skovhave-æg lægges af glade, udegående høns med masser af plads.

Gurre Skovhave har ikke en fysisk gårdbutik, men du finder produkterne i lokale dagligvarebutikker, caféer og restauranter.

Gurre Skovhave – et naturligt og økologisk landbrug

Gurrevej 384, 3490 Kvistgård, Danmark

Adresse

Gurrevej 384, 3490 Kvistgård, Danmark