Forkæl dig selv i Københavns første tyrkisk-inspirerede badestue og lad dig blive forført af den hundrede år gamle tradition.
Sofiebadet ligger i hjertet af det gamle Christianshavn og her kan du få spa- og kulturoplevelser i smukke historiske rammer
Da de offentlige bade på Sofiegade blev genåbnet i 2001, var formålet at fortsætte driften af bygningen som en historisk badeanstalt, og at drive Sofiebadet efter miljørigtige principper. Huset er efterfølgende renoveret og ombygget med omtanke f.eks. med automatisk udnyttelse og genbrug af varme, og vandopsamling.
Til daglig fungerer den gamle badeanstalt fra 1909 som et bade- og kulturhus. I de smukke højloftede baderum med marmor og terrazzo hvor du opleve spa på flere måder – fra et simpelt kur- eller karbad til de mere eksklusive behandlinger som spamassage og hamam behandling.
Sofiebadet arrangerer også anderledes bade- og kulturevents som fx yoga og saunagus, shamanistisk spa, isbad, fodbad koncerter, foredrag mm – hold øje med det hele på deres instagram profil.
Du kan også leje de smukt istandsatte lokaler til private events eller firmaarrangementer. Og alt hvad du nyder fra caféen er naturligvis fremstillet af økologiske råvarer.
Sofiebadet er en erhvervsdrivende forening, hvor alle kan være medlem for 125 kr om året.
#julegaver #gaver #oplevelser