Madspild koster både dig og klimaet

1/3 af verdens fødevarer går til spilde. Det sker både hos landmanden, på fabrikken, i supermarkedet, på restauranterne og hos forbrugeren. I Danmark smider vi hvert år 700.000 tons spiseligt mad ud. Det svarer til 1 mia. måltider og koster både dyrt for miljøet og pengepungen.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk, Stop Spild af Mad

Det kan du gøre for at undgå madspild:

  • Før du handler: Tjek, hvad du allerede har – der er ofte nok til det meste af et måltid. Planlæg indkøbene herefter, og lav madplaner, så de samme råvarer bruges i flere måltider.
  • Mens du handler: Overvej om “tag 3 for 2’s pris” er et godt tilbud for dig. Kig i boksen med “datoservice” – der er også ofte penge at spare. Køb mest efter behov, mindst efter impuls. Og køb aldrig ind når du er sulten, for så kommer du ofte til at købe mere mad, end du kan spise.
  • Hjemme igen: Stil de nyeste indkøb bagerst. Brug lignende ingredienser, hvis du lige mangler en enkelt råvare. Frys madvarer, som du ikke får spist, eller brug resterne til frokost. Og husk, at “bedst før” ikke betyder, at maden er for gammel. Er datoen overskredet, kan du se og lugte, om maden kan spises.

Få flere tips til en grønnere hverdag HER.