Hvad gør vi selv for at skabe en grøn hverdag?

Én ting er ord. Noget helt andet er handling. Vi ved alt for godt, hvor svært det er at ændre vaner, når hverdagen presser sig på. Men for mig gi’r arbejdet med GoGreen Danmark ingen mening, hvis der ikke er handling bag ordene. At vi selv gør det, som vi opfordrer jer til at gøre. Så hvis du ind i mellem tænker på, hvad vi mon selv gør herinde på kontoret for at skabe en grøn hverdag, så kig med her.

Af Pia Rathsach, stifter GoGreen Danmark

Min passion for at udvikle Danmark i en mere grøn retning startede med mig selv og et stort ønske om at handle anderledes i hverdagen. Hvor kan jeg drikke øko-kaffe eller spise en frokost, hvor nogen på mine vegne har forholdt sig til sprøjtegift og dyrevelfærd? Hvor kan jeg købe tøj, der med garanti er produceret under ordentlige forhold for mennesker og natur? Hvor kan jeg købe gaver af materialer, der ikke belaster naturen og jordens ressourcer? Og hvad er bæredygtighed i det hele taget?

Bæredygtighed smitter!

Der tilbage i 2008 havde jeg vildt mange spørgsmål. Der var på det tidspunkt ikke så mange, der havde svaret. Min rejse fra novice til bevidst grøn forbruger blev til GoGreen Danmark, og ambitionen om at få flere til at bruge pengepungen blev et redskab til at ændre verden.

grøn hverdag

Hvilke virksomheder skal have dine penge?

I dag er de grønne valg en helt naturlig del af min hverdag. 80 % af de valg, jeg træffer, er funderet i et grønt mindset: Alle indkøb er enten genbrug, økologiske, miljømærkede, og produceret i naturlige materialer uden sprøjtegifte. Trøjer og bukser bruges mange gange, før de vaskes. Cowboy-bukser faktisk kun 3 – 4 gange om året. Ingen tørretumbler og alt affald sorteres (og afleveres på genbrugsstationen). Jeg er ikke bange for sidste salgsdato og har sjældent madspild. Min tandlæge er miljøcertificeret, jeg bliver klippet i en Grøn Salon og cykler stort set til alt.

Men min livsstil er ikke 100 % bæredygtig. Det tror jeg aldrig, den kan blive. Vi har stadig en dele-benzinbil i garagen, jeg drikker stadig en kop kaffe med ko-mælk om dagen og spiser kød nogle gange om ugen (dog kun økologisk og fritgående). Vores hus er ikke top-isoleret, og jeg mangler stadig at få styr på de bæredygtige investeringer. Min grønne udvikling er en lang rejse, der også handler om at inspirere andre til at træffe grønne valg i hverdagen. Så jeg snakker meget!  Og der er masser af grønne nytårforsætter i min bog!

GoGreen-guiden er mit faste udgangspunkt, når jeg skal skabe en grøn hverdag. Om jeg så holder møde i byen, mødes med venner eller køber tøj, interiør eller gaver.

grøn hverdag

Ambitionen er at vise vej til bæredygtige virksomheder i hele landet.

Er jeg i tvivl om et produkt er grønt nok, er GoGreen-virksomhederne en kæmpe database af passionerede chefer og medarbejdere, der med glæde deler ud af viden og indsigt.

Lad dig inspirere af hele GoGreen-netværket
Kan man også bestemme, hvad medarbejderne gør i hverdagen?

Når man opbygger en virksomhed på en passion om at få flere forbrugere til at træffe bæredygtige valg, så har jeg selvfølgelig også tænkt over, om jeg kan stille krav til dem, der skal hjælpe GoGreen Danmark frem. Og har fundet frem til, at jeg selvfølgelig ikke kan diktere andres grønne hverdagsvalg. Men vi har haft en del praktikanter, der efter 4 uger melder ud, at de er “smittet” af sagen, og er begyndt at tænke over deres vaner og adfærd. Det er altid en sejr!

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at når de mennesker, der er omkring GoGreen Danmark i hverdagen OGSÅ brænder for det samme som mig, så når vi mange gange længere. Så selv om en grøn hverdag ikke er et krav, så skal lysten til forandring være der.

Handling bag ordene på hele kontoret

GoGreen Danmark er så priviligeret, at hele den faste del af GoGreen-teamet er lige så dedikerede på den grønne omstilling som mig. Der er ingen tvivl om, at det betyder rigtig meget for vores fælles mission, at vi også i privaten deler den opfattelse, at hvis vi skal ændre forholdene for en meget klimatrængt planet, skal vi starte med os selv ved at gå forrest. Og ifølge undersøgelserne er der lang vej igen før vi danskere får en grøn hverdag.

Sidst men ikke mindst er også vores kontor grønt. GoGreen Danmark bor på Nørrebro i det hyggeligste grønne kontorfællesskab ovenpå RES-RES. I huset har alle virksomheder et grønt DNA. Vi har altså placeret os et sted, hvor vi er flere, der bekræfter hinanden i, at vi kan bruge vores virksomhed til at “gøre godt” med. Kontorfællesskabet repræsenterer forskellige typer virksomheder og den sparring, vi kan give hinanden på kryds og tværs af brancher og erfaringer, er guld værd.

grøn hverdag

Fællesskabet og grønne værdier binder os sammen.

På vores kontor bliver der på alle måder taget hånd om det grønne fokus. Lige fra affaldssorteringen til de recyclede eller upcyclede møbler og den grønne ejer, der ved alt om ansvarlig mode – og selv sælger det i butikken nedenunder. Det er et godt sted at være for os!

Har du spørgsmål til GoGreen Danmark-netværket, eller vil du høre mere om, hvordan du bliver en del af det – eller er du bare interesseret i at høre mere om os, er du meget velkommen til at skrive til mig på pia@gogreendanmark.dk

Foto i toppen: Roman-Kraft /unsplash