En update på nyheder om godt og skidt for livet på vores planet

Her finder du nyheder om noget af alt det der sker – både godt og knap så godt – i forhold til den grønne omstilling, klimaet, miljøet, biodiversiteten, og social ansvarlighed.

Vi samler primært nyhederne fra danske medier og organisationer, der også er engageret i denne dagsorden. Og så supplerer vi med nyheder fra vores egen verden.

EU-Kommissionen vil redde verdens truede bier: 'Afgørende, at udviklingen bliver vendt'

dr.dk – 25. januar 2023

Brug af pesticider i landbrug er en af årsagerne til, at bier og andre insekter er truede. Hver tiende bi- og sommerfugleart er truet af udryddelse, og den udvikling skal vendes.

Det mener EUKommissionen, som tirsdag har fremlagt en syvårsplan, der skal komme problemet til livs.

Af planen fremgår det, at kommissionen ønsker at reducere brugen af pesticider, mens andre helt skal forbydes. Insekternes levesteder skal også forbedres i landbrugsområder og byer, og så skal overvågningen af insekter også øges på tværs af EU‘s 27 medlemslande.

AF Lærke Bøgeholt Baltsen. Illustration: Nathalie Nystad. Læs hele artiklen HER

 

Syv nye anlæg skal forhindre afbrænding af overskydende biogas

csr.dk – 24. januar 2023
Med 773 millioner kroner i ryggen skal Energinet bygge syv nye anlæg, der skal gøre det muligt, at lokalt produceret biogas kan løftes op og transporteres rundt i landet. Uden anlæggene risikerer gassen ellers at blive brændt af og gå til spilde, fortæller direktør.

 

Læs hele artiklen HER

'Administrativt bøvl' spolerer kommuners grønne solcelle-drømme

dr.dk – 17. januar 2023
Hver gang en kommune opsætter et solcelleanlæg, skal der etableres et tilhørende selskab. Det sætter en stopper for de grønne planer, lyder kritikken. Det er næsten umuligt for kommunerne at få lov at sætte solceller op på deres bygninger. Helt anderledes er reglerne for staten, som gerne må etablere solceller på deres.

AF Mathilde Bugge. Foto: Henning Bagger. Læs hele artiklen HER

VORES KOMMENTAR: Storm P. ville ønske han havde udtænkt den her ordning.

Nu er det slut med engangsemballage i Frankrig - bør Danmark følge trop?

Verdens bedste nyheder – 16. januar 2023
Frankrig har nu indført forbud mod brug af engangsservice, når kunder spiser indenfor på restauranter såsom McDonald’s og Burger King. Det kan vi lære af i Danmark, hvor vi glemmer, at vi ikke kan sortere os til mindre affald, mener ekspert.

Foto: McDonalds/Flickr.  Læs hele artiklen HER

Klodens superskov er på vej tilbage

wwf.dk – 10. januar 2023
Det er lykkedes at stoppe fældningen af verdens mangroveskove og genplante over halvdelen af de træer, som er fældet. Det er en kæmpe sejr for naturen og afgørende i klimakampen. “Det er den bedste nyhed for naturen i rigtig, rigtig lang tid.” Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Sofie Tind Nielsen, der er seniorrådgiver for skov ved WWF Verdensnaturfonden.

Læs hele artiklen HER

Historisk stort naturprojekt: Fantastisk liv skal spire frem ved nye øer og stenrev langs danske kyster

dr.dk – 3. januar 2023
Naturgenopretning for 300 millioner skal hjælpe os mod stigende vandstand og biodiversitetskrise. Seks kommuner, fire universiteter, to statslige styrelser og store private aktører som Ørsted og Aage V. Jensen Naturfond er gået sammen om et storstilet projekt.

Af Lise Soelberg, Helge Røjle. Foto Dan Kaasby – Limfjordsrådet. Læs artiklen HER

Rekordmeget torskeyngel i Øresund: 'I vores verden er det helt fantastisk'

dr.dk – 27.december 2022
Hvis du bor i hovedstadsområdet og foretrækker din fisk helt friskfanget, er der gode nyheder. Øresundsakvariet i Helsingør, der er en del af Københavns Universitet, rapporterer nemlig om rekordmeget torskeyngel. Der er observeret ti gange så meget torskeyngel i Øresund i år sammenlignet med sidste år, oplyser Øresundsakvariet i Helsingør.
Af Laura Møller Kretz, Anders Ejbye Ernst. Foto Kasper Nyberg. Læs hele artiklen HER

Fra 2,3 procent til 30 procent natur på 7 år: Sådan når Danmark sit naturmål

Politiken – 19. december 2022
Aarhus Universitet har regnet på, hvad der skal til, når Danmark skal gå fra knap 2,5 til 30 procent natur inden 2030. Det kan ovenikøbet blive det rene Kinder-æg. Det er realistisk, at Danmark når det mål om 30 procent beskyttet natur, som vi har tilsluttet os i EU, og som mandag morgen på biodiversitetstopmødet COP15 i Montreal i Canada blev vedtaget i ’naturens Paris-aftale’. Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), som har fået Aarhus Universitet til at regne på, hvad der skal ske, hvis vi skal lykkes.

AF Mette Guldagger. Læs hele artiklen HER. Bemærk, det kræver login.

“Verdens natur har fået sit eget Paris-mål”

www.dk – 19. december 2022
Global aftale om at vende naturtab inden 2030 er underskrevet i Montreal, men øjeblikkelig handling og finansiering er afgørende for at kunne levere på den, vurderer Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. Den netop indgåede aftale ved FN’s biodiversitetskonference i Montreal indeholder et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 samt at beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.

Læs hele artiklen HER.

Verdens radiatorer udleder fire gange så meget CO2 som flytrafikken. Men nu bliver varmesektoren grøn i rekordfart

Verdens bedste nyheder – 11. december 2022
Når du skruer op for varmen, stiger temperaturen ikke kun derhjemme. Globalt bidrager opvarmning rigtig meget til global opvarmning. Det er en beskedent udseende klimateknologi ved at lave om på.

Af Anders Seneca Bang. Illustration Lauge Eilsøe-Madsen. Læs hele artiklen HER

Kemitest: Maskinopvaskemidler - 13 af 41 fraråder Forbrugerrådet Tænk at bruge

Forbrugerrådet Tænk – 10. december 2022
Indeholder dine opvasketabs eller flydende maskinopvaskemidler uønskede kemikalier? Vi har lavet en deklarationstest af 41 opvaskemidler til maskinopvask for stoffer, der kan have uønskede effekter for sundheden og miljøet.

Læs om testen HER