Hos Rabarbergaarden tænkes der holistisk og i bæreevne hele vejen rundt. Her går intet til spilde i gårdens nøje udtænkte cirkulationssystem.
Ude på landet, omkranset af træer og marker, ligger Rabarbergaarden Gaarden. Selv om du ikke kommer på de kanter normalt, er et besøg på gården hele turen værd. Og den lokale togbane går lige til døren.
Den 26 hektar store gård er både økologisk certificeret og selvforsynende i restaurant og gårdbutik.
Først og fremmest er Rabarbergaarden en restaurant på et højt gastronomisk niveau. Det meste til køkkenet hentes fra egne marker. Det, der ikke dyrkes her, hentes lokalt inden for en radius af 50 km.
Gården er også et hæng ud sted, hvor du kan sætte dig i gårdhaven eller orangeriet og nyde udsigten over en kaffe med hjemmebagt eller et glas vin. Du kan også handle i den hyggelige gårdbutik, hvor især det hjemmebagte brød er værd at køre efter.
Autentisk landbrug hvor natur og dyr kommer først
Gården ejes af Louise og Thomas Køster, der driver Rabarbergaarden som et gastronomisk og agronomisk center. Her har ægteparret i 20 år arbejdet for at skabe en virksomhed i balance med jordens og økonomiens bæreevne.
Her på markerne lever dyrene det gode liv og gården arbejder aktivt med begreberne Zero Waste og nose to tail. Alt på gården indgår i effektivt cirkulært ressourceforbrug, hvor alle dele fra gårdens produktioner udnyttes til fulde – lige fra bearbejdningen af jorden til de gastronomiske processer i køkkenet.
Grønt-rester fra marken går til dyrefoder, eller komposteres som nærende gødning til markerne. Der er derfor masser af inspiration og viden at komme efter på den på én gang moderne og nostalgiske gård, der hvert år glæder tusindvis af nysgerrige gæster og fascinerede fagfolk!
Kontakt Rabarbergaarden: gaarden@rabarbergaarden.dk
#oplevelser #julefrokost