Byens markante tårne er opbygget som en skøn legeplads for børn.
Tårnlegepladsen er en interaktiv legeplads bygget op omkring
fem af Københavns mest markante tårne: Vor Frelsers Kirke, Rådhustårnet, Rundetaarn, Marmorkirken og Børstårnet. Tårnene udgør rammerne for en legeplads, der bl.a. ved hjælp af tekno- logi, lægger op til høj fysisk aktivitet, stor interaktion mellem børnene og et tvist af konkurrence.
Blandt mange ting, kan børnene lege elektronisk fangeleg over Børstagene, løse en rebus i Rundetaarn eller tale som en politiker fra Rådhustårnet. Legepladsen er en rigtig københavner- legeplads, der også lægger op til, at børnene bliver klogere på de historiske facts om byens tårne.
Fotoet er taget af Kasper Egebjerg for DAC.