I Helsingør Kommune kan både historikeren, naturelskeren og miljø-entusiasten gå på opdagelse. Her er historiske seværdigheder, skønne sandstrande og skove og smukke cykelruter. Gennem klimaplanlægning og klimahandling tager Helsingør Kommune klimalederskab og viser, at bæredygtighed kan kombineres med vild natur, kultur og ikke mindst GoGreen-oplevelser!
Besøg Helsingør Kommune eller se mere på deres hjemmeside, Instagram og Facebook.
Med sine gamle bindingsværkshuse og en fortid som industriel havneby charmer Helsingør sig ind på både danske og udenlandske turister. Men livet som kystby giver også kommunen en række klima-udfordringer – blandt andet i forbindelse med skybrud og stormflod, som medfører skader på ejendomme, infrastruktur og natur.
Helsingør Kommune vil gerne bidrage til at forebygge klimaforandringer. I 2008 tog kommunen derfor en beslutning om at blive klimakommune for at gøre en aktiv indsats.
I 2019 søsatte byrådet en ny Plan for klima og bæredygtighed i 2020-2030 med en målsætning om at reducere udledningen af CO2 til 1,7 ton per borger pr år senest i 2030. Målet er er at være fuldstændig CO2 -neutrale i 2045.
I 2016 blev Helsingør den første officielle GoGreen-by uden for København, så når du besøger byen, behøver du ikke gå på kompromis med dine ønsker om at handle ansvarligt.
Kontakt og åbningstider: www.helsingor.dk