DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD – Autentisk gårdbutik og cafe med stor passion for det unikke Ærø

Den Gamle Købmandsgård har fokus på:

Økologi – Lokale Råvare – Rummelige arbejdsforhold – CO2 reduktion

Hvis du ikke skal andet på Ærø, skal du opleve Den Gamle Købmandsgård – et lokalt samlingspunkt for det autentiske Ærø

Den Gamle Købmandsgård er både butik og café i et. I bogstaveligste forstand, fordi cafeen er en del af butikken. Og omvendt. Her sidder du til bords med ærøske specialiteter, delikatesser, lokalt håndværk og design, mens du nyder de hjemmelavede lækkerier. Alt hvad du spiser og drikker er nøje udvalgt efter kriterier som økologi, lokale råvarer/produktion og miljøvenlighed.

Caféen er et særligt mødested, hvor nye ærøboere møder gamle, og øens gæster hænger ud med de lokale. Stemningen er varm og åben – det hænger nok også sammen med omgivelserne. Den Gamle Købmandsgård er et smukt istandsat hus med stor brostensbelagt gårdhave med et hav af blomster og urter. Og det er selvfølgelig i den gårdhave, du slår dig ned, når vejret er med dig.

Rikke og Lennart, der i dag driver Den Gamle Købmandsgård, arbejder ud fra visionen om at holde gang i små ærøske virksomheder og inspirere flere ildsjæle til at springe ud som iværksættere. Derfor bliver alt så vidt muligt indkøbt helt lokalt for at støtte op og skabe flere arbejdspladser på øen.

Af samme grund holder cafe og butik åbent hele året for at give medarbejderne en god og stabil arbejdsbase.

I det hele taget fylder både den sociale og miljømæssige tilgang meget for de to ejere. Udover de lokale indkøb, indretter de med genbrug, reparerer i stedet for at kassere, foretrækker naturlige rengøringsmetoder (fx eddike og citron) og prioriterer genanvendte materialer til fx gaveindpakning, møbler og service. Og så dyrker de egne urter og blomster og fremstiller brændevin af æbler og pærer fra vild natur på eget landsted.

Det kan du få hos Den Gamle Købmandsgård – cafeen
  • Morgenmad, hjemmebagte boller med ost bagt med økologisk mel
  • Forskellige frokostretter sammensat efter årstiden og de gode lokale råvarer fra Ærø og Fyn
  • Kaffe, te, kakao og hjemmebagte kager
  • Sodavand, lokal øl, vin, lokalt produceret brændevin & whisky
Og i butikken:
  • Marmelader, chokolade, lakridskonfekt
  • Øl, sodavand, juice, kaffe
  • Bælgfrugter, mel
  • Sæber, keramik, håndværk
  • Vin, lokal øl, brændevin, Ærø Whisky
  • Du kan virkelig få mange lækre og fine ting i butikken – gå på opdagelse her

Åbningstider hele året: Mandag til lørdag:10.00 – 17.30

#julegaver #julefrokost #gaver

DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD – Autentisk gårdbutik og cafe med stor passion for det unikke Ærø

Torvet 5, 5970 Ærøskøbing, Danmark

Adresse

Torvet 5, 5970 Ærøskøbing, Danmark