En update på nyheder om godt og skidt for livet på vores planet

Af DR og illustration: Liselotte Sabroe – Læs hele artiklen her.

Naturen mangler plads alle steder. Især i byerne er det svært at finde grønne oaser og steder til arter og dyreliv. Men det er vigtigt at lade naturen og biodiversiteten gøre sit indtog blandt høje lejlighedskomplekser og grå asfalt. Det mener Frank Erichsen fra Kastaniegården, der lige nu er aktuel i programmet ‘Giv os naturen tilbage’ på DR.

– Vi er kommet så langt væk fra naturen, især i de urbane områder. Og det er bare enormt svært at passe på noget, som vi ikke kender til eller har inde på livet, siger han.

Af Dansk Naturfredningsforening og illustration – Læs hele artiklen her.

Som den første danske designer har Henrik Vibskov eksperimenteret med at lave trøjer af en særlig græsbaseret bioplast, som er fremstillet af den aarhusianske virksomhed Pond. Trøjerne blev et kæmpe hit på Folkemødet på Bornholm, hvor de viste perspektiverne i danske biosolutions.

Af Dansk Erhverv og illustration – Læs hele artiklen her.

Træbyggeri er ikke kun sommerhuse og carporte. Med moderne træmaterialer, der kan være stærke som stål, men meget lettere, kan man bygge dem større og større. Verdens højeste træbygning, der troner 25 etager i Wisconsin, er bygget af CLT og limtræ, et træprodukt der er stærkt nok til store bærende konstruktioner.

Per Thomas Dahl har tidligere både været underdirektør i Dansk Byggeri og bygget i beton hos NCC, Nordens største entreprenørvirksomhed. Nu sælger han byggematerialer af træ. ”Det er meget mere bæredygtigt end traditionelle byggematerialer som beton,” siger han.

Af Verdensbedstenyheder og illustration: Moelven- Læs hele artiklen her.

Tøjet, som ellers skulle være genanvendt i et cirkulært system, dukker hurtigt op på tre forskellige sorteringsanlæg i Tyskland, men det er kun begyndelsen. Tre af ti stykker tøj spores til tredjeverdenslande som Benin i det vestlige Afrika, der modtager så store mængder tekstilaffald fra Vesten, at de må brænde det af eller dumpe det på strandene, hvor det ender i havene.

Ifølge Aftonbladet nåede deres ti stykker tøj at rejse 60.000 kilometer med fragtskibe og lastbiler – svarende til halvanden gang rundt om kloden.

Knap 6.000 aarhusianere har svaret på en spørgeskemaundersøgelse om deres holdninger, adfærd og viden om klima. Borgerbarometer-undersøgelsen er sendt ud til 35.000 aarhusianere via digital post, og næsten 6.000 har svaret.

I dag er kun 2,3 pct. af Danmarks areal beskyttet. EU’s biodiversitetsstrategi lægger op til, at 30 pct. af det europæiske landareal skal beskyttes. Danmark halter altså så langt bagefter, at uanset hvilket mål politikerne beslutter for biodiversitet, vil det indebære den hidtil største omlægning af det danske areal i nyere tid. Også af den grund er der behov for en samlet arealstrategi, som CONCITO tidligere har efterlyst.

Sidste år gik det galt, da en miljøorganisation forsøgte at bremse en kæmpe strøm af plastikaffald i en flod i Guatemala. Nu forsøger organisationen igen at forhindre, at ’tsunamier’ af plastik bliver skyllet ud i havet, når det regner kraftigt.

For vi er virkelig grønne her i Danmark. Det fortæller vi i hvert fald os selv.  Men faktisk er Danmarks reelle klimaaftryk blandt den sorteste femtedel af verdens lande. Det afslører nye tal fra forskningsorganisationen Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge, der har sammenlignet alle landes udledninger af klimaskadelige drivhusgasser.

Når man medtager CO2-udledningerne fra de varer, vi importerer og forbruger i Danmark, har vi det 33. højeste klimaaftryk per indbygger ud af 176 lande på kloden, der er med i undersøgelsen.

Når man køber fisk i supermarkedet, støder man tit på MSC-mærket, der forestiller en blå fisk og har undertitlen “certificeret bæredygtigt fiskeri”. Organisationen bag kalder det selv “verdens største miljømærke for bæredygtigt fiskeri”. Men en del af de fisk, som får MSC-mærket, er fanget i danske og andre farvande med fiskemetoden bomtrawl, der kritiseres for at ødelægge havbunden og skade biodiversiteten, viser en gennemgang, som DR har lavet, af landets fiskeauktioner.

Det mener EU–Kommissionen, som tirsdag har fremlagt en syvårsplan, der skal komme problemet til livs.

Af planen fremgår det, at kommissionen ønsker at reducere brugen af pesticider, mens andre helt skal forbydes. Insekternes levesteder skal også forbedres i landbrugsområder og byer, og så skal overvågningen af insekter også øges på tværs af EU‘s 27 medlemslande.