Vores kriterier og GoGreen Tjek er en hjælp for både dig og os

Vi bruger de grundlæggende definitioner inden for bæredygtighedsbegrebet som baggrund for vores kriterier

Vi vil gerne gøre det nemmere at træffe ansvarlige valg på et oplyst og dokumenteret grundlag. Derfor gør vi meget ud af, at tjekke de virksomheder, som gerne vil med i GoGreen Danmark fælleskabet. .

Bæredygtighed er hverken sort/hvidt, eller noget man er. Det er udvikling med små og store skridt, hvor virksomheden implementerer tiltag, der har en gavnlig effekt på vores CO2 udledning, ressourcerforbrug og måden vi behandler mennesker på.

Vores kriterier har sit udgangspunkt i Brundtlandrapporten fra 1987 og kræver, at virksomheden arbejder ambitiøst med et eller flere områder inden for bæredyghedsbegrebet:

  • Miljø- og klimamæssig ansvarlighed
  • Social og etisk ansvarlighed,
  • Lederskab – økonomisk ansvarlighed og fair økonomi i hele værdikæden

Ingen kan være 100 % bæredygtige, og det kræver i sig selv en livscyklus analyse at bruge det begreb.

For at blive en GoGreen’er skal minimum 70 % af kerneforretningen være funderet i et eller flere områder inden for bæredygtighedsbegrebet. Det vil sige fokus på miljø og klima og/eller den sociale og etiske dimension og/eller den økonomiske. De fleste virksomheder i GoGreen Danmark netværket arbejder med flere områder, da de allerede er kommet langt i egen udvikling.

Med kerneforretningen mener vi de produkter eller den ydelse, som virksomheden tjener penge på at sælger videre. Helt konkret betyder det, at min 70% af de produkter der produceres eller sælges skal være certificerede eller omfattet af en mærkningsordning. Læs mere om certificeringer HER.

VIGTIGT: GoGreen Danmark certificerer IKKE virksomheder, men validerer ved at læne os op ad 3. partscertificeringer og øvrig dokumentation, som virksomhederne er i besiddelse af.

Her er de områder, vi kigger på:
Miljø: Naturlige og miljøcertificerede produkter og råvarer 

De råmaterialer og råvarer, som bruges i en produktion eller i et færdigt  produkt skal være udvundet, dyrket, bearbejdet og produceret på den mest skånsomme måde. Det vil sige med et minimum af sprøjtegifte, skadelig kemi eller anden negativ påvirkning på mennesker, dyr og natur. Her tjekker vi især 3. parts-certificeringer eller går i dialog med virksomheden, hvis de ikke har certificeringer.

Klima: Vand- og energiforbrug, transport og CO2-reduktion 

Reduktion af CO2 er måske den mest effektive vej ud af de klimaudfordringer, verden står med. Derfor har vi et mål om at hjælpe alle virksomheder med også at tænke CO2-reduktion ind i drift og/eller produktion. Her tæller alle tiltag; fra reduktion af vand- og energiforbrug, til affaldssortering, mindre emballage, lokal handel og klimavenlig transport.

Ressourcer: Cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcer

Cirkulær økonomi er med til at mindske presset på det overforbrug af ressourcer, som især vores del af verden har ansvar for. At ressourcerne bliver genanvendt har mange udtryk og dækker over alt fra materialeforbrug, reparation og genbrug til bytte- og deleordninger samt zero waste-principper.

Mennesker: Social ansvarlighed og bæredygtigt lederskab

Mennesker er den stærkeste ressource, vi råder over. Derfor er uddannelse, fair løn og ordentlige arbejdsforhold måske det vigtigste parameter for et mere bæredygtigt samfund. For nogle virksomheder er social ansvarlighed kerneforretningen, for andre er det et must i produktionen. Vi benytter os af begge parametre og mener, helt grundlæggende, at det er uansvarligt at handle med virksomheder, der ikke tager vare på de mennesker, som producerer vores ting.

Er virksomheden ikke helt i mål med de 70 %, men har viljen og planen, så er vi klar til at hjælpe virksomheden videre.

For at komme med i GoGreen Danmark fællesskabet og blive vist frem på denne platform,  skal du svare på en række spørgsmål. Efterfølgende tager vi kontakt til dig for uddybende spørgsmål.

Her kan du gå videre til vores screening – GoGreenTjek

Har du spørgsmål til vores screening eller er interesseret i at høre mere om GoGreen Danmark fælleskabet, er du velkommen til at sende en mail til info@gogreendanmark.dk eller kontakte Pia Rathsach på +45 40 52 81 81.