Håndsæbe i genanvendelig glasflaske med pulversæbe sparer unødvendig transport af vand
Konventionelle flydende håndsæber er tilsat op til 90% vand, så der er rigtig meget spild af CO2, når flydende sæber transporteres rundt i landet. Samtidig kommer de fleste flydende sæber i engangsplastikflasker. Hvilket heller ikke er særlig godt for miljøet.
RE-ESSENCE™ konceptet er tænkt anderledes. Her bliver pulversæbe forvandlet til flydende håndsæbe ved at brugeren selv tilsætter postevand.
Den flydende håndsæbe reducerer CO2 udledningen med op til 92%* sammenlignet med tilsvarende transport af konventionelle flydende håndsæber. Samtidig spares også produktion af den engangsplast, de fleste flydende håndsæber kommer i.
Bag konceptet står de to iværksttere Henriette Holmgreen Thorsen og Cathrine Akselbo Runov, der har brugt 2,5 år på at udvikle, teste og dokumentere produkterne.
Sådan bliver en pose pulver til flydende håndsæbe:
27 g pulversæbe blandet op med vand giver 340 ml velduftende håndsæbe i en genanvendelig glasflaske.
1. Fyld flasken med lunkent vand
2. Hæld ét styk RE-ESSENCE pulver refill flasken
3. Vend flasken op og ned 30 sekunder. Lad flasken stå i 30 mininutter og håndsæben er klar til brug.
De flydende håndsæbe kommer i plastfri FSC mærket emballage, uden hverken plastik eller plastiktape.
*Testet og dokumenteret af Teknologisk Institut