En handlingsplatform for bæredygtig omstilling – BærDet er vores nye partner i Kolding

Et lokalt fællesskab forenet om en by i en ambition om at etablere GoGreen Kolding

På Klimafolkemødet i september 2023 mødte vi Kim Aafaard fra BærDet. Vi fik en lang snak om vores fælles passion for virksomheder og personer, der arbejder aktivt med en ansvarlig agenda.

Hurtigt stod det klart at vi måtte arbejde sammen med det formål at fremme den grønne dagsorden i Kolding, hvor BærDet hører hjemme.

BærDets omdrejningspunkt er at facilitere et overvejende lokalt netværk af bæredygtighedsaktører fra hele Kolding Kommune, virksomheder og organisationer der vil gøre det lettere at handle på den bæredygtige omstilling.

Kombinationen af deres stærke lokale netværk og GoGreens værktøjskasse er omsat til en målsætning om at styrke især detailhandlens engagement i vores fælles ansvar – og med det som afsæt, blandt andet at styrke bymidtens erhvervsdrivende og genskabe et livligt centrum for både Koldingensere og gæster i byen.

Vi har haft den første workshop i Bæredygtighedshuset i Kolding Kommune med spændende ildsjæle og frontløbere inden for arbejdet med et mere grønt og ansvarligt Kolding.

Læs om BærDet HER