Tag stilling til dine kaffevaner og vær med til at bevare verdens skove. Slow sætter biodiversitet og arbejdsforhold i centrum for deres produktion af smagfuld kaffe, som gør kaffeoplevelsen værdifuld for både kunder, farmere og natur.
Besøg Slow på deres hjemmeside med webshop eller på Facebook og Instagram.
Holdningerne til en god kop kaffe er mange, og hos Slow er der taget grundig stilling til alle led i kaffebønnens værdikæde. Målet er at bevare og genskabe skov og samtidig forbedre levevilkårene for de farmere, der dyrker og høster kaffebønnerne. I sortimentet af kaffe finder du aromatiske kaffebønner fra Laos, der er produceret direkte i samarbejde med farmere i naturlige skovområder. Kaffebønnerne fås i seks forskellige ristninger, både til filterbryg og espresso, og kan også bestilles formalet. Smagsprofilerne har noter af blandt andet chokolade, lakrids, blommer og karamel.
Forretningsmodellen hos Slow bygger på ønsket om en gennemskuelig kaffeindustri, hvor afskovning og tvivlsomme arbejdsforhold ikke længere er hverdagskost i branchen. For at skabe en holdbar branche, der tager fat om selve roden af problemstillingerne, sætter Slow krav til skovlandbruget sammen med sit lokale team af mikrofarmere. I produktionen dyrkes kaffen derfor i skovområder med fokus på beskyttelse og genplantning af træer og natur, som både har en positiv CO2-effekt og giver biodiversiteten ro til at trives. Udover skrappe kriterier til skovbruget, udvikler Slow også løbende tiltag, der skal skabe øget sikkerhed og en stabil økonomi for farmerne.
Læs mere om Slow’s ambitiøse arbejde med at regenerere skov og sikre gode arbejdsvilkår på deres hjemmeside.
Kontakt og webshop: shop.slowforestcoffee.com

Hos Slow er værdikæden vendt på hovedet, og forretningen tager afsæt i det yderste led, nemlig hos mikrofarmerne på Bolaven Plateauet i Laos. Målet er at skabe en bæredygtig produktion med fokus på natur og mennesker, og der er bl.a. fokus på etniske minoriteter og et mål om at fremme kvinders medbestemmelse i lokalsamfundet.

Slow arbejder både med de sociale, økonomiske og klimamæssige forhold indenfor kaffe. Det er nemlig ikke nok, at kaffen smager fantastisk -den skal også skabe positive og langvarige forandringer for de mennesker, der producerer den.

De lækre specialkaffer er både smagfulde og delikate, og kommer i mange forskellige varianter. Bønnerne kan købes hele eller formalede, og skaber glæde i både private hjem og på arbejdspladsen.