ROGUE ARTISANS – ET EVENTYRLIGT DESIGNERVÆRKSTED

‘Fashion first – and sustainability is a must!’ Bæredygtighed er kernen hos Rogue Artisans, hvor designeren Metsu kombinerer hverdagsbeklædning med couture og udelukkende benytter bæredygtige materialer.

Besøg Rogue Artisans i indre København eller på deres  Facebook og Instagram.

Rogue Artisans er en spændende konceptbutik beliggende i indre København. ‘Artisan’ er et middelalder-udtryk for “en der har et håndværk”, mens ‘rogue’ betyder “en der gør det på sin egen måde”. Og de to ord tilsammen beskriver fint designeren Metsu Jørgensen, som er designer og skaber helt ind til benet: “Hvis jeg ikke arbejdsmæssigt er i gang med en designprocess, så tænker og drømmer jeg om det.” Metsu har med Rogue Artisans og sit beklædningsmærke MY MITSIKO skabt et univers med en æstetisk og bæredygtig designprofil, hvor ambitionen er at vise, hvordan fashion kan gå hånd i hånd med etik forenet med æstetik. 

For Metsu er det vigtigt at arbejde aktivt med bæredygtighed. Hun kombinerer hverdagsbeklædning med couture og benytter udelukkende bæredygtige materialer såsom GOTS-certificeret økologisk bomuld, materialerester fra produktion samt naturlige fibre. Andre vigtige bæredygtige elementer er bl.a. minimering spild fra produktion, Oekotex-100 standard, upcycling og lokal produktion. Fokus på bæredygtighed er efterhånden udbredt og accepteret i samfundet, men i følge Metsu har vigtigheden af bæredygtighed i tekstiler og beklædning alligevel endnu ikke fået bredt fodfæste – og dét håber hun at være med til at videreformidle. I butikken er der også et udvalg af andre forskellige bæredygtige produkter at finde – lige fra rå honning fra de socialøkonomiske Bybi’er, smykker og kunst udført af lokale artisans samt økologiske tekstiler fra The Organic Company. 

Bæredygtighed er en selvfølge – fra den første tanke sættes på papiret, til den sidste tråd er hæftet. Så hvis det er bæredygtigt design du går efter, så er Rogue Artisans stedet. 

 

Adresse: Kompagnistræde 28, 1208 København K
Kontakt og åbningstider: www.facebook.com/rogueartisans.dk

Garanti for green fashion! Metsu byder dig velkommen til et udvalg af unikke beklædningsgenstande og accessories, som er bæredygtige, og enten lokalt producede, upcyclede eller GOTS-certificerede. Det er godt håndværk, som kan holde i årevis. Foto: Rasmus Sigvaldi og Model: Stine Tidsvilde

 

Upcycling er noget Metsu gør af og til, når hun bliver inspireret af et eksisterende produkt. Nederdelen her var en gang en smuk sort herrejakke fra 1953 i bedste uldkvalitet, som kun havde en enkelt knap tilbage. Jakken blev transformeret til denne smukke nederdel, som nu bor hos en kunde i Schweiz. Og den oprindelige knap sidder stadig i nederdel.

 

Alle styles produceres af Metsu selv – både hvad angår tilskæring, håndsyning, broderi, kunst, strik. Mere lokalt kan det ikke blive. Metsu har ingen masseproduktion og laver kun ét eller få stykker af hver style. Foto: Rasmus Sigvaldi og Model: Stine Tidsvilde

Du finder Rouge Artisans her: