RAA AARHUS – KØB I LØS VÆGT HOS EN KØBMAND UDEN EMBALLAGE

Besøg den bæredygtige købmand i den lille sorte vogn ved Institut X i Aarhus, og gå på opdagelse i et univers af emballage-fri, økologiske og lokale produkter af bedste kvalitet.

Besøg RAA i Aarhus eller på hjemmesiden, eller følg dem på Facebook og Instagram.

RAA Aarhus er en bæredygtig købmand beliggende ved Godsbanen. Butikken er ejet og drevet af de to biologistuderende Anna og Anne, der siden oktober 2017 har solgt tørvarer i løsvægtssalg og bæredygtige nonfood artikler. RAA Aarhus er vilde med økologisk dyrkede, lokale og emballagefri varer, og forsøger ud fra disse tre kriterier at udvælge butikkens sortiment af tørvarer.

Når man handler i RAA Aarhus, medbringer man sin egen emballage eller benytter den, der bliver stillet til rådighed i butikken. Ved at handle i RAA Aarhus kan man være med til at reducere mængden af emballage betydeligt, men samtidig også mængden af mad, der går til spilde, da man som kunde køber ind efter eget behov og ikke ud fra forudbestemte mængder. I RAA er det vigtigt at kunderne føler sig velkommen og hørt, personalet står derfor altid klar med gode råd og en hjælpende hånd. I RAA er der fokus på at favne om en bred målgruppe, og derfor er det både plads til den erfarne grønne kunde og den nysgerrige nybegynder og forbipasserende.

Adresse: Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C
Kontakt og åbningstider: www.raa-aarhus.dk

Missionen i RAA Aarhus er at skabe nogle bedre rammer for implementeringen af miljøvenlige vaner. RAA forsøger samtidig at åbne kundernes øjne for nye spændende lokale alternativer, som har den mindst mulige belastning af klima og miljø.

 

Når man handler i RAA Aarhus, medbringer man sin egen emballage eller benytter den, der bliver stillet til rådighed i butikken. Herefter fyldes emballagen med det ønskede produkt i den mængde, der er brug for, og derefter betales der for den mængde, der er taget.

 

Udvalget af varer i RAA Aarhus spænder vidt, fra pasta, bønner og lækre krydderier, til sæbe, tandbørster og bivoks-bloklys. Alle varerne er økologiske og i størst muligt omfang også produceret i Danmark.

Du finder Raa Aarhus her: