PUUF – cirkulære designs og håndlavet interiør i genanvendt plast

Skab stemning i hjemmet eller til dit næste event med innovativt interiør fra PUUF. Det cirkulære design-bureau omdanner plast-problematik til dekorative møbler, der med sine tidsløse udtryk er både funktionelle, unikke og helt igennem genanvendelige.

Besøg PUUF online på deres hjemmeside eller på deres Instagram og Facebook.

Som leverandør til både private hjem og eventbranchen, udfordrer visionære PUUF forståelsen af vores måde at tænke materialer og brug af moderne interiør. Målet er at  ‘designe affald væk’ og ‘holde materialer i brug’, og produkterne designes ind i et cirkulært system, som tager afstand fra belastende produktioner og engangsmaterialer. I sortimentet af håndlavede møbler kommer affald derfor indenfor dørene igen som holdbare, genanvendelige og lokalt producerede designs. Kollektionerne er eksperimenterende, betagende og fyldt med personlighed, og består blandt andet af borde, stole, sofaer og reoler.

PUUF er startet af Karol Szmigielski og Mateo Stawczyk, der sikrer genanvendelighed gennem hele produktets levetid med udgangspunkt i cirkulær økonomi. Den kreative designproces har fokus på at reducere, upcycle og genbruge overskudsmaterialer for at skabe møbler, der påvirker miljøet mindst muligt. Møblerne fremstilles derfor i indsamlede plastikrester og træpaller, og går dit møbel i stykker, kan du købe reserveredele eller sende møblet retur til omsmeltning i nye møbler. Virksomheden har også som vision at blive den mest bæredygtige leverandør til eventbranchen, og lejer deres modelérbare møbler ud til begivenheder. Målet er at genbruge møblerne mest muligt, og det er derfor muligt at leje både bænke, barstole, puffer og kasser, der kan sættes sammen på kryds og tværs til messer og festivaler.

Udforsk PUUF’s kreative og inspirerende univers på deres hjemmeside, hvor du frem til den 27. maj 2021 også kan støtte op om deres kickstarter-projekt.

Kontakt og webshop: www.puuf.studio

Overskudsmaterialer får et comeback som lækkert interiør hos PUUF. Plastik omsmeltes, skæres og sammensættes blandt andet til skamler, bøjler, reoler og borde, som kan designes med individuelle komponenter. Du kan også sende produkterne tilbage, og få kredit i PUUF’s online butik.

 

PUUF tager udgangspunkt i designbegrebet ‘upcycling’, der betyder at affald, restprodukter og kasserede materialer bliver til produkter med en øget værdi og bedre kvalitet. I forretningsmodellen bliver ødelagte elementer også repareret og sat tilbage på lageret, og dele, der ikke længere kan bruges, bliver skilt ad og sat tilbage i det cirkulære system.

 

“Vi tror, at ved at skubbe PUUF’s bæredygtige dagsorden, udfordrer vi vores konkurrenter og partnere til at tage mere ansvarlige beslutninger. Det er den forskel vi gør.” PUUF er mere end godt design, og har med sin cirkulære forretningsmodel fundet en måde at skabe positiv forandring med sine produkter.