Phinefund – vintage- og genbrugsfund til dig og din bolig

Phinefund er en luksus-genbrugsbutik fuld af skønne ting og sager i farverig boheme-stil til din bolig. Det hele er håndplukket og fyldt med liv og sjæl.

I sommeren 2021 kunne Josephine Krautwald fejre åbningen af sin lille, hyggelige genbrugsbutik Phinefund. En lille oase fyldt med passion og gode fund. Ideen startede med en profil på Instagram, hvor Josephines hobby virksomhed hurtigt fik mange følgere. Så efter et år tog hun springet og byttede akademisk jobsøgning ud med håndplukket luksusgenbrug.

Josephine har sans for personlig indretning og har samtidig fingrene på pulsen. I den farverige og inspirerende butik kan du finde nøje udvalgt interiør og tøj i super god kvalitet. Josephine har en passion for unikke fund – deraf butikkens navn. Du kan stadig købe varer på Phinefunds Instagram-profil, hvis du ikke lige bor i omegnen af Helsingør.

Phinefund – vintage- og genbrugsfund til dig og din bolig

Stengade 48B, Helsingør, Danmark

Adresse

Stengade 48B, Helsingør, Danmark