Mutte Storm – antikke og vintage kelim, tekander og skåle

Hos Mutte Storm finder du smukke gamle kelim-tæpper. Tekstil- og indretningsdesigner Mutte Storm rejser selv ud og udvælger tæpperne med en sikker sans for mønsteropbygning, farvesammensætning samt høj vævekvalitet. Med et kelimtæppe i din bolig, får du et unikt stykke kultur med sin helt egen historie – samtidig med du holder vintage tæpperne i cirkulation.

Kærligheden og passionen for gamle, unikke tæpper kan mærkes hos Mutte Storm. Med en baggrund som tekstildesigner har Mutte en stærk passion for kombinationen af farver, mønstre og tekstiler. Mutte finder de smukke gamle tæpper på hendes rejser rundt i verden, og kommer med ud på tæppehandlernes lagre, hvor hun får mulighed for at udvælge tæpperne på første hånd.

Mutte arbejder også som indretningsdesigner og beskriver jagten på de unikke tæpper som det at finde rav på stranden: Det er en sport at finde og spotte de gode tæpper og forestille sig, hvordan de vil se ud i de nordiske hjem. Hun er derfor heller ikke bleg for at rulle ærmerne op og grave sig frem til guldet blandt hundredevis af tæpper. Mutte Storm holder til i Helsingør, og i butikken kan du se, føle på og købe de smukke kelim-tæpper og kelim-puder fra forskellige lande samt gamle skåle og tekander fra Centralasien.

Mutte Storm – antikke og vintage kelim, tekander og skåle

Strandgade 77, Helsingør, Danmark

Adresse

Strandgade 77, Helsingør, Danmark