I den charmerende gamle stationsbygning på Espergærde Station finder du et showroom med de smukkeste dekorerede fliser til væggene. Her er hver enkelt flise håndlavet af designer Marlene Corydon, der tænker bæredygtighed ind i alle aspekter af forretningen.
Hos Keramikstationen og Nordic Tiles er ingen fliser ens, for hver enkelt er individuelt dekoreret med smukke mønstre og motiver. Efter dekorationen bliver fliserne glaseret og brændt, så motivet bliver forseglet og flisen får en smuk glans, der reflekterer lyset. Keramik er kendt for sin lange levetid, og de kvalitetsstærke keramikfliser fra Marlenes showroom, vil du aldrig ønske at skille dig af med.
Alle fliserne i Keramikstationen og Nordic Tiles brændes lokalt i Espergærde med 100% grøn strøm fra danske vindmøller. På værkstedet arbejder Marlene bevidst med at genanvende råmaterialer som ler og glasur for at minimere spild i produktionen. Og så er forretningen et hjertevarmt familieforetagende, der beskæftiger intet mindre end tre generationer.