Bag JÆGER CPH står Katja Jæger – guldsmed og smykkedesigner, der tænker bæredygtighed og socialansvarlighed ind i hver enkelt unikke design. Det betyder, at hun kun arbejder i certificeret genbrugsguld, at diamanterne er konfliktfrie og perlerne østet og behandlet under ansvarlige forhold. .
Katja Jæger designer smykker med kreativitet og ansvarlighed. Alle smykker skaber hun selv i sit værksted, og hun bruger kun materialer, der står på mål for etik og miljø.
Forelsker du dig i et guldsmykke, kan du være sikker på, at det er certificeret genbrugsguld, og at perlerne er poleret uden kemikalier og høstet under ansvarlige forhold. Når guldet er LBMA- eller RJC-certificeret, betyder det, at der hverken i produktion eller handel overtrædes nogle menneskerettigheder. Det samme gælder butikkens diamanter, der alle er konfliktfrie, dvs. indkøbt fra legale kilder og derfor ikke med til at støtte brutale krige.
I Katja desinger små smykkekunstværker og her finder du alt fra vielsesringe og klassiske smykker til unika-ringe og bestillingsopgaver. Så hvis du er på udkig efter et helt særligt smykke til dig selv eller en du holder af, kan du få det specialdesignet efter dine ønsker.