Økologiske og miljøvenlige dagligvarer leveret direkte til døren på en cykel, der kører på grøn strøm. Det lyder som et drømmescenarie, men kan blive din virkelighed, hvis du bor i København. Foody er sat i verden for at gøre det nemmere for os forbrugere at gøre en forskel, når vi handler ind til hverdag.
Foody er et online supermarked med både grøn profil og socialt engagement, etableret ud fra en grundlæggende lyst til at gøre dagligvarehandlen mere ansvarlig. Her får du økologiske og miljøvenlige dagligvarer med et stort fokus på plantebaserede lækkerier og en stærk holdning til ordentlige arbejdsforhold, madspild og Co2 reduktion.
Fødevareindustrien står for 26 % af verdens samlede Co2-udledning*, (her er medregnet landbrug, produktion, transport, opbevaring og madlavning). Dermed har industrien en stor indflydelse på den globale opvarmning og de deraf følgende klimaforandringer. Og det er den udfordring, Foody mener, at vi skal gøre noget ved.
Det gør de blandt andet ved at tage ansvar for, at plantebaserede fødevarer, frugt og grønt fylder mest på hylderne, mens de mere klimatunge produkter altid er økologiske og produceret lokalt med hensyn til dyrenes trivsel. I det hele taget er ambitionen at især danske producenter får god plads på hylderne.
Prisen skal ikke være en udfordring
Hos Foody arbejder de på at stoppe overforbrug, reducere madspild og minimere vores klimabelastning. Og en ekstra bonus er, at Foody er konkurrencedygtige på pris. Så ud over alle fordelene ved ansvarligheden kan du gøre det uden de store meromkostninger.
Bor du ikke inden for leveringsområdet kan du stadig købe ind online og selv hente dine varer i butikken, der ligger i Nordvest i København.
*Kilde: Joseph Poore & Thomas Nemecek, 2018