CAFE HAVEN / NATURDESTINATION SKOVSGAARD Smuk natur serveret på en bund af økologi og lokale råvarer

Cafe Haven/Naturdestination Skovsgaard har fokus på:

Økologi – Lokale råvarer – Biodiversitet – CO2 reduktion –

Cafe Haven/Naturdestination Skovsgaard har produkter certificeret med/af:

Midt i den smukkeste natur på Langeland ligger Naturdestination Skovsgaard. Og midt i den idyl finder du Cafe Haven.

Naturdestination Skovsgaard og naturen med det rige fugleliv er omdrejningspunktet for Cafe Haven. Og netop fordi naturen fylder så meget, er omtanke og ansvarlighed en vigtig præmis for Anna Karina, der i dag forpagter cafeen.

Derfor finder du rigtig meget økologi og lokale råvarer på menukortet. Cafe Haven arbejder på at få det Økologiske Spisemærke i Sølv, der betyder, at op til 90 % af alle føde- og drikkevarer er økologiske.

At naturen fylder meget betyder også, at der bliver holdt et vågent øje med CO2-udledning, når der købes ind. Danske varer har første prioritet, og der gøres en stor indsats for at finde de mest skånsomt producerede råvarer. Alt skrald bliver sorteret som i private hjem, og energien bliver ikke brugt unødigt.

Medarbejderne involveres direkte i den miljøansvarlige holdning, og som Anna Karina udtaler det:

“Engagerer medarbejderne sig ikke i vores indsat, kan de reelt ikke arbejde her. Man kan ikke bare være ligeglad.”

Det synes vi er et mega stærkt statement! Naturdestination Skovsgaard, som hele området nu er en del af, har stort fokus på at lære børn (og familier) om naturen. For når du oplever den på tætteste hold, opdager du også, hvad det er, du skal værne om for at bevare noget af det vigtigste vi har: En natur i balance.

Det kan du få hos Cafe Haven
  • Brunch-tallerken
  • Frokost fra det lune køkken, sandwiches, salater, vegetar retter
  • Kaffe/te og hjemmebagt kage.
  • Fællesspisninger hver anden torsdag
  • Lokalt produceret øl, sodavand, lemonade og økologisk vin

Åbningstider: Tirsdag – torsdag kl. 11.00 – 14.00, Fredag, lørdag, søndag: 10.00-17.00.

Sommer: Uge 27 – 31: Abent alle dage fra 10.00 – 17.00

Vær sikker på et bord – book  HER

Anbefalet pitstop på Herregårdsruten

CAFE HAVEN / NATURDESTINATION SKOVSGAARD Smuk natur serveret på en bund af økologi og lokale råvarer

Kågårdsvej 8, 5900 Rudkøbing, Danmark

Adresse

Kågårdsvej 8, 5900 Rudkøbing, Danmark