People Like Us – danske specialøl i verdensklasse

Meningsfulde øl samler folk, og hos People Like Us er det sociale element tilstede i mere end én forstand. Det innovative mikrobryggeri omdanner nemlig potentiale og talent hos marginaliserede samfundsgrupper til gyldne dråber og handlekraftig bryggehåndværk.
Besøg People Like Us på Nørrebro, Vesterbro og Amager eller online på deres Facebook og Instagram og hjemmeside med webshop.

Hvilken histore fortæller din øl? Hos People Like Us er nuancerne mange. Bag det fyldige skum og afstemte aromaer gemmer sig helt unikke og fascinerende fortællinger. Det innovative mikrobryggeri inddrager den enkelte medarbejders potentiale, fortælling og personlige vilkår i virksomheden, der bl.a. omfatter mennesker med diagnoser. Resultatet er velsmagende, eksperimenterende og prisvindende øl, der samtidig rykker ved vores måde at tænke arbejdspladser på.

Den socio-innovative virksomhed er grundlagt af Lars Carlsen i 2016. Missionen var at skabe et socialt bæredygtigt mikrobryggeri, der konkurrerer på markedsvilkår og skaber arbejdspladser til mennesker i marginaliserede samfundsgrupper. Hos People Like Us udvikles stillinger og arbejdsliv i samarbejde med den enkelte medarbejder, som får plads og opbakning til at bringe sine unikke kvaliteter og kompetencer ind i virksomheden. Der er derfor plads til både angst, depression, ADHD og autisme i virksomhedens dagligdag, hvor individuelle talenter bidrager med alt fra dans, poesi og grafik. I dag er mikrobryggeriet vokset til en innovativ og driftig platform med vidtrækkende projekter og forretningssamarbejder, der blandt andet tæller bryggeriet Mikkeller.

Læs mere om People Like Us på deres hjemmeside, hvor du også finder det fristende sortiment af lækre specialøl.

Kontakt og åbningstider: www.peoplelikeus.dk
Adresser: Jagtvej 135, 2200 København N (bar), Vermlandsgade 2, 2300 København S (bottle shop) og Istedgade 61, København V (bottle shop) – åbner d. 28. november 2020

Måske kender du allerede det ikoniske logo, der symboliserer den sociale revolution i forretningsverdenen. People Like Us er på en større samfundsmæssig mission, og har bl.a. været nomineret til Københavns erhvervspris og en SDG Tech Award 2020.

 

Oplev de personlige specialøl rundt omkring i København. På Nørrebro langes kolde øl over disken fra bryggeriets ølbar, og på Vesterbro og Amager finder du de indbydende bottle shops. Du kan også få fingrene i de mange lækre varianter på webshoppen hos People Like Us.

 

Der er altid virkelig gode øl på menuen hos People Like Us – anset om du foretrækker bitre pale ales, tunge stouts eller friske sour beers.

Du finder People Like Us her: