NipNap – nem og genanvendelig snack-bestik i klimavenlig bambus

Lad bekymringerne ligge med en genanvendelig NipNap, der kommer engangsbestik, plastik og ubudne bakterier til livs. Det funktionelle bambus-bestik kommer i enkle, elegante og sjove designs, som gør det nemt at dele snacks uden også at dele håndbakterier.

Besøg NipNap online på deres hjemmeside med webshop eller på Instagram og Facebook.

I en tid med plastproblematikker og skadelige bakterier, er der brug for enkle og funktionelle løsninger, som er nemme at implementere i hverdagen. Derfor har virksomheden NipNap udviklet et effektivt produkt med store ambitioner, som på kort tid er blevet et ganske populært redskab i de danske hjem. Bestikket fra NipNap er nemlig et bæredygtigt alternativ til plastikbestik og engangs-sushipinde og er både sjovt og simpelt at anvende af børn og voksne.

Oprindeligt startede NipNap med behovet om et snack-bestik, der gør det muligt at spise snacks på alle tidspunkter uden at få fedtede fingre. Med sit interaktive og charmerende udtryk viste NipNap’en sig dog hurtigt at dække en række andre behov, og sortimentet vokser derfor med designs i både rustikke, moderne og højtidsinspirerede udgaver. Bestikket er fremstillet i hårdfør og hurtigvoksende bambus, som hverken kræver vand eller sprøjtemidler for at gro. Målet er at gøre NipNap til allemandseje, og den handy størrelse gør det muligt at have sin personlige NipNap med i tasken, så man er altid er beredt på farten, når frokost, take away og snacks på kontoret byder sig til.

Kontakt og webshop: www.nipnap.dk

Den festlige og indbydende NipNap er perfekt til snacks, slik, chips og sushi, hvis du vil undgå at få fedtede fingre eller dele håndbakterier med dine gæster.

 

Der er en NipNap til alle anledninger, og på webshoppen kan du se det store udvalg af bestik. Alle designs er fremstillet i bæredygtig bambus, der som materiale er et optimalt alternativ til plastik.

 

NipNap er startet af iværksætter Julie Bloch, der for alvor satte bambus-bestik på dagsordenen i hendes medvirken i tv-programmet Løvens Hule.