Klimahandledag 25. april: Forandring. Fornyelse. Forbedring

Vi vil gerne inspirere dig til at gentænke ideen om, at nyt er bedre end brugt. Og vise, hvor meget ekstra værdi du får, når du genbruger, reparerer og bruger op.

Kom forbi Toldkammeret, Havnegade 1 i Helsingør, på Klimahandledagen torsdag den 25. april kl. 15.00 – 19.00 og få tips og ny inspiration til, hvordan du giver dit forbrug længere levetid.

Det skal du opleve på Klimahandledagen

Vi har samlet en række spændende virksomheder, der på hver deres måde kan inspirere dig til at få gjort noget ved de ting, du ikke længere bruger. Måske fordi teknikken ikke virker. Eller tøjet er for småt. Eller har et hul eller en plet. Eller bare ikke længere er din stil.

Sammen med Klimasekretariatet i Helsingør Kommune har vi sat reparation, genbrug og genanvendelse på dagsordenen og vil invitere dig med til en dag, hvor du kan handle til gavn for både klimaet og din pengepung: Alt det her, kan du gøre:

Indlever tøj og ting til reparation og få mellem 10 – 50 % rabat

Vi har samlet et udvalg af virksomheder, der er specialister i at give vores forbrug et længere liv ved at reparere og forbedre ting, der trænger. Indleverer du dine ting den 25. april får du rabat på alt fra reparation af ure og cykler, tøj og sko, møbler og mobiler.  Få oversigten over de virksomheder, der giver rabat SE MERE OM REPARATION MED RABAT HER

Mød Klimamusen og bliv klogere på visible mending og tøjreparation

Anna Kjær Voss – også kendt som Klimamusen – er formidler og ekspert i tøjreparation og visible mending. Bliv klogere på vores tekstilhistorie og hør, hvorfor tekstilproduktionen i dag er blevet så ubæredygtig.

Du får en halv time med masser af inspiration til, hvordan du selv kan gå i gang med at lappe tøj med broderi efter visible menderes kreative metoder.

Gratis foredrag 25. april kl. 16.00 – 16.30 i Toldkammeret på 1. sal. TJEK IND HER

Mød Repair Cafe og få inspiration til at reparere dine ting

Har du noget, der er gået i stykker? Få inspiration til at reparere dine ting selv med hjælp af frivillige kræfter fra Repair Cafe-værkstedet.

Mød Retold og hør om værdien af at sende dit tøj i cirkulation

Tøj i god kvalitet kan cirkulere i årevis uden at man kan se, at det er brugt.  Kom og hør, hvordan tøj får længere levetid, og værdien af at sende dit tøj i cirkulation.

Mød Butik Chaplin der giver overskudsmaterialer nyt liv

Brugskunst og nye produkter designet af brugte tekstiler og andre overskudsmaterialer. Fremstillet på eget værksted.

Mød Barustic, der skaber unikke ting af recyclede materialer

Kjoler, kimonoer, jakker, puder, hynder, madrasser, tasker mm., skabt af farverige recyclede vintage sarier. Alt er håndsyet hos små familievirksomheder i Indien. Det samme gælder butikkens rustikke interiør af recyclet træ og metal.

Mød Skovloppen og få inspiration til nye indpaknings metoder

Unikke genbrugsfund – blandt andet tørklæder og genbrugsstof, der kan bruges til at pakke gaver smukt ind efter furoshiki-metoden.

Mød Mødrehjælpen og se værdien af brugt tøj og legetøj

Alt hvad hjertet begærer af velholdt genbrugstøj og legetøj til børn fra 0 – 8 år. Hvert køb støtter arbejdet for sårbare børnefamlier og gravide.

Mød Syrummet og få inspiration til reparation af dit yndlingstøj

Kom forbi Syrummet og få inspiration til, hvordan du kan reparere dine yndlingsbukser, redesigne din strik, lave din kjole om til en nederdel eller dine jeans til en taske.

Mød kommunens klimasekretariat

Hvad betyder det, at Helsingør er Green Leaf kommune i 2024 – både for kommunen og for dig som borger? Hvordan søger man Klimahandlingspuljen og hvad er en bæredygtig hverdag? Kom og få en snak med Klimasekretariatets medarbejdere, Gitte og Anna.

Giv dit forbrug længere levetid – inspiration til klimavenlig handling på Toldkammeret den 25. april. Tjek ind på markedet HER

Der er gratis adgang til både marked og foredrag og lad os sammen gøre mere for at forbruge med omtanke ved at genbruge, reparere og bruge op. I stedet for at smide ud, gemme væk og købe nyt.

Arrangører: Helsingør Kommune i samarbejde med GoGreen Helsingør netværket.

En dag i klimaets navn

Torsdag den 25. april er National Klimahandledag hvor virksomheder, kommuner, foreninger og borgere går sammen om at gøre vores hverdag mere klimavenlig, en handling ad gangen. Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel.

 

Vores forbrug af ting og tøj er en meget stor klimabelastning, fordi produktionen af alle ting har et  stort CO2-aftryk. Så jo mindre vi køber, jo mindre CO2 udleder vi. 

 

Brug Klimahandledagen til at gå sammen med familien, naboer eller venner, og lav en aftale om benspænd for jeres gamle vaner: at I kun må købe nyt om mandagen, ikke købe nyt tøj til jer selv i et år, eller at næste gang noget i jeres hjem går i stykker, så forsøger I at reparere det sammen – måske I forpligter hinanden til at reparere, bytte og købe brugt, før I køber nyt i 2024?