Kaffeporten – delikatesser og kaffeglæde hos det økologiske pit stop

I starten af Amager ligger hyggelige Kaffeporten, der inviterer øens lokale og nysgerrige turister på kaffegejst og lækre smagsoplevelser. Her sælges kaffe og kage til folk på farten, og på hylderne lokker økologiske delikatesser og specialfremstillede the- og kaffeblandinger.

Besøg Kaffeporten på Amagerbrogade i København eller online på deres hjemmesideFacebook og Instagram.

Vi skal være gode ved os selv og hinanden, og hos Kaffeporten kan du få dit daglige kaffe-break med ekstra meget ro i sindet. Menuen er nemlig primært økologisk, og din kaffe laves på bønner fra det columbianske højland. Den lille kaffebar har både latte og kulsort kaffe på kortet, og byder også på chokolader, thé, honning, bagværk, flødeboller, gavekurve og egne kaffeblandinger fra Nordhavn Coffee Roasters.

Kaffeporten specialiserer sig i kaffe to go, og for at skåne miljøet for plastik, serveres dine drikkevarer i bionedbrydelige og komposterbare kopper. Du kan også vælge at medbringe din egen kop, og få 3 kroner i rabat, når du køber en kop kaffe. Er du på udkig efter veganske lækkerier, byder kaffebarens menu også på flere forskellige plantebaserede latter med blandt andet matcha, chai og rødbede – ligesom at der altid er plantemælk på køl, når den klassiske cappuccino skal have et twist.

Adresse: Amagerbrogade 13, 2300 København S
Kontakt og åbningstider: www.kaffeporten.dk

Der eksperimenteres gerne med smagsoplevelserne hos Kaffeporten, og er du i humør til noget lidt anderledes, kan du for eksempel kaste dig ud i en vegansk ‘beetroot cacao’.

 

Du skal ikke være alt for lækkersulten, når du besøger Kaffeporten. Hylder, disk og montre er nemlig spækkede med virkelig lækre varer, der er perfekte som både hverdags-treat og værtsgaver.

 

Kaffeporten er lille og hyggelig, og om sommeren kan du også slå dig ned i det fri. Kaffebaren ligger lige i starten af Amagerbrogade, og beliggenheden er helt fantastisk, hvis du vil opleve det mangfoldige byliv, der kendetegner skønne Amager.

Du finder Kaffeporten her: