Indbo Genbrug – unikke fund til det farverige hjem

Hos Indbo Genbrug finder du alt, hvad du kunne mangle for at skabe et flot, skævt og hyggeligt hjem. Unikke møbler, historiske plakater, farverige lamper, mønstrede vaser og andre skønne fund til hjemmet. Her kan du shoppe med god samvittighed, for alle de fine ting er genbrug.

Besøg Indbo Genbrug i Hornbæk eller på deres hjemmeside.

Indbo Genbrug er en lille hyggelig butik, der ligger billedskønt mellem små parcelhuse på kanten til Hornbæk Plantage. Butikkens mange fine møbler er enten genbrug, antikke eller restaurerede, ligesom alle de fine pynteting er genbrugsfund. Her er der rig mulighed for at hapse et nyt statement piece med hjem, for butikken har mange unikke, skøre og farverige ting.

Butikken drives af ejeren Cann, når altså ikke hans far står i forretningen og giver en hjælpende hånd. Cann byder dig måske velkommen fra det tilstødende værksted, for han er altid i fuld gang med nye projekter. For tiden arbejder han særligt på at få kælderetagen klar, så butikken kan åbne dernede også.

Adresse: Nordre Strandvej 315D, 3100 Hornbæk
Kontakt og åbningstider: indbo-genbrug.business.site

Indbo Genbrug

Det bliver ikke mere hyggeligt, småt og lokalt end at handle i Indbo Genbrug.

Indbo Genbrug

Fra det blå fuglebur til de skøre lamper og andefiguren med gummistøvler. Du kan gøre mange skæve fund i butikken.

Du finder Indbo Genbrug HER: