FALK Bornholm – håndlavede syp og snapse fra det lokale håndværkssnapseri

Lad naturen bestemme smagen på dit højtidsbord med håndlavede snapse fra det familieejede håndværkssnapseri. De fristende dråber laves på sæsonens råvarer og ingredienser fra den vilde natur, og kan med sin lokale produktion bryste sig af at være 100% Bornholmsk.

Besøg FALK Bornholm online på deres hjemmeside med webshop eller på Facebook og Instagram.

Snapse-scenen har fået sig en ny spændende medspiller, der udvider konceptet for snaps og traditionel syp. FALK Bornholm er nemlig både nytænkende i sin smag og gammeldags i sin produktion på én og samme tid. Alle snapse laves på lokalt produceret vodka, og ingredienserne plukkes ved håndkraft i den omkringliggende natur. Sortiment af indbydende snapse og syp skifter derfor i takt med årets fire årstider, og du finder løbende smag af både bær, urter, nødder, blomster og frugter. De ingredienser, der ikke kan sankes i naturen, dyrkes og plukkes i private haver, eller købes hos lokale importører med samme respekt for mennesker og miljø.

FALK Bornholm blev grundlagt i 2020 i Nexø på Bornholm af iværksætter, Line Falk. Missionen er at skabe smagfulde oplevelser, der udfordrer vores forståelse af den klassiske alkohol, og som samtidig er udviklet med omhu for naturen. Det lokale element er derfor helt centralt i produktionen, hvor alt fra bær til etikette fremstilles på Bornholm. Snapseriet samarbejder blandt andet med virksomheder, der er økologisk certificerede, eller som har en socioøkonomisk tilgang til deres arbejde. For at undgå madspild har snapseriet også et stærkt samarbejde med andre producenter på øen, hvor restprodukter får lov at indgå i nye lækre delikatesser. Valnødder, kakaobønner og bær fra snapse-produktionen afleveres eksempelvis til en lille chokoladefabrikant i Allinge, og saft fra vindrue-syppen omdannes til vindruegelé, der sælges i en vejbod.

Der går derfor ikke en dråbe til spilde hos det gennemførte håndværkssnapseri, der skaber glæde med sine produkter, længe før flasken overhovedet er sat på bordet.

Læs mere om FALK Bornholm på deres hjemmeside, hvor du finder udvalget af små og store snapse og syp.

Kontakt og webshop: www.falk-bornholm.dk

Lad dig forføre af de mange nye lækre smage, som FALK Bornholm udvikler fra øens natur. Prøv fx snaps og sys med valnødder, honning, kvæde, kaffe og blåbær. Se hele udvalget her, hvor der også jævnligt holdes online smagninger med smagsprøver på de skønne snapse.

 

Både syp og snapse produceres i små batches, og hele produktionen foregår ved håndkraft – lige fra plukning og tapningen til påsætning af etiketter og krympehætter.

 

Line Falk bruger årstiden som inspiration for de indbydende snapse og sys, og plukker selv ingredienserne i den vilde natur. Bær og urter tilsættes efterfølgende vodka fra WILD Distillery i Åkirkeby.