ESHA KHAMO – KREATIVITET OG MILJØVENLIG HÅRSTYLING I DEN STILFULDE SALON

Lad erfarne og fashion-kyndige Esha Khamo rådgive dig i farve, klip og look, og få nyt liv til lokkerne med miljøvenlige produkter i den hyggelige urbane salon.

Besøg Esha Khamo i Indre By eller på deres hjemmeside, Instagram og Facebook

I hjertet af København ligger den mode- og miljøbevidste frisørsalon Esha Khamo, der yder skræddersyede behandlinger i en afslappet atmosfære. Her mødes du af ærlig rådgivning, høj faglig viden og en grøn tankegang, der gør oplevelsen i salonen både tryg, personlig og nydelsesfuld. I behandlingerne anvendes der for eksempel biodynamiske produkter baserede på naturekstrakter, staniolen er erstattet med madpapir og dele af inventaret i butikken er genbrug.

Salonen ejes af kreative Esha Khamo, der kombinerer grøn passion med professionel hårstyling og kvalitetsbevidste produkter. Gennem sine 7 års erfaring i branchen har Esha opnået international arbejdserfaring fra de Forenede Arabiske Emirater og Vidal Sassoon Academy i London, og har modtaget to sølvmedaljer for sine kreative og faglige kompetencer af frisørskolen og “Dansk Håndværker Forening i Kjøbenhavn”. I 2017 slog han dørene op til sin egen frisørsalon, hvor mode, grønne værdier og naturlige ingredienser er på dagsordenen, når du sætter dig tilrette i frisørstolen.

Adresse: Løngangstræde 19, st.,1468 København K
Kontakt og booking: www.eshakhamo.dk

 

Esha Khamo er stedet hvor kunst, design og håndværk mødes under samme tag. Dørene åbnes løbende op for kreative arrangementer og events i fællesskab med salonens samarbejdspartnere, for at støtte op om det kreative og unikke håndværk.

 

‘At være frisør er ikke bare at klippe hår, men visuelt at identificere klientens ansigtsform, hudfarve, hårets struktur og kvalitet og dermed skabe en stil og identitet, der passer til personligheden og til helheden.’ Esha Khamo er en fast del af frisør-teamet hos Copenhagen Fashion Week, og har også Dubai Fashion Forward og Dubai VOUGE Fashion Show på CV’et.

 

I salonen får du hjælp til styling indenfor en bred vifte af behandlinger, herunder klip, opsætning, farvning, behandling af bryn samt styling og konsultation i forbindelse med bryllup. I behandlingerne anvendes miljøvenlige brands som eksempelvis O-way Organic og Purely Professional.

Du finder Esha Khamo her: