Domen – medborgerskab og sociale aktiviteter i det lokale bylivshus

Med udsigt til åben himmel og Aarhus Havn kan du nyde kaffe, fællesspisning og kulturelle arrangementer i helt usædvanlige omgivelser. Domen udfordrer din forestilling om et forsamlingshus, og byder alle nysgerrige borgere indenfor i spændende arkitektur og hjertevarme omgivelser.

Besøg Domen i Aarhus eller på deres hjemmeside og Facebook.

Måske har du allerede besøgt det kuppelformede hus, der holder til ved havneområdet i Aarhus. Hvis ikke, kan du godt skrive Domen på din liste over helt unikke steder, som du skal opleve. Domen minder tankerne hen på et eksotisk og moderne drivhus, der med sine gennemsigtige glasfacader inviterer naturen helt tæt på og skaber en spændende foranderlighed i dit besøg.

Domen fungerer som et fælles bylivshus for hele Aarhus, hvor byens borgere og aktører kan mødes på kryds og tværs om emner som ‘fællesskab’, ’samskabelse’ og ‘bæredygtig udvikling’. Huset har mange muligheder og faciliteter, som styrker de sociale relationer, herunder en non-profit café og bar, der hver tirsdag og onsdag afholder hyggelige fællesspisninger med vegetariske måltider. I løbet af måneden afholdes der også forskellige typer åbne arrangementer med alt fra dans, musik, debatter og workshops.

Adresse: Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus
Kontakt: www.domen.aarhus.dk

Hver måned kan du opleve forskellige typer arrangementer og borgerinitiativer i Domen afholdt og arrangeret af frivillige og borgere. Følg med på Domens Facebook-side, som opdateres løbende med nyheder, arrangementer og åbningstider.

 

Domens café og bar er non-profit og drives i fællesskab af kommunen, borgere og foreninger som en del af en beskæftigelses- og fællesskabsindsats. Overskuddet fra caféen og det ugentlige Folkekøkken går ubeskåret til velgørende formål.

 

Har du lyst til at være en del af Domen med et projekt eller et arrangementer under temaer som ‘bæredygtighed’, kan du booke det spændende hus. Læs mere om booking-mulighederne her på deres hjemmeside.

Du finder Domen her: