Din Planteven – danske økologiske planter og sprøjtefri buketter

I starten af Amagerbrogade lokker duftende krydderurter og farverige blomster dig indenfor i det grønne. I den frodige blomsterbutik er junglen af vilde stueplanter og buketter afstemt med nordisk æstetik og bæredygtige dyrkningsprincipper.

Besøg Din Planteven på Amager i København eller online på deres Facebook.

Der er mange måder at tage bæredygtige skridt, når du vil gøre dine værtsbuketter, krydderurter og dekorative stueplanter endnu mere ‘grønne’. Hos Din Planteven finder du et spændende udvalg af alt fra fairtrade blomster og danske lokaltproducerede planter til økologiske frø og spiseligt grønt.

Har du brug for hjælp, er der masser af ekspertise, hvis du vil skærpe dine evner indenfor dyrkning og pasning af planter. Udover smukke planter finder du også rustikke lerpotter, elegante vaser, økologisk jord og gødning. Din Planteven deler ud af sin viden til events i løbet af året, når teamet deltager i arrangementer med fokus på inspiration og debat omkring blandt andet sankning, bæredygtighed og klima.

Hold dig opdateret på det skønne sortiment af planter og buketter på Din Plantevens Facebook-side.

Adresse: Amagerbrogade 7, 2300 København S
Kontakt og åbningstider: Facebook.com/dinplanteven

Hvad end du dyrker planter som hobby eller er på udkig efter en livgivende gave, er der masser af udstyr i den indbydende blomsterbutik.

Hvor kommer dine planter fra? Bæredygtighed er et vidt begreb, også når det kommer til blomster og planter. Der er derfor forskellige til- og fravalg, man som blomsterhandler er nødt til at forholde sig til, når man vælger sit sortiment. Bliv klogere i butikken, hvor det kompetente team er klar til at tage en snak om blandt andet dyrkningsprincipper og certificeringer i branchen.

Med sine smukke farver og aromatiske dufte er blomsterbutikken en oplevelse for alle sanser.

Du finder Din Planteven her: